Jeg skal så småt i gang med at finde min vinder af årets volapykpris. Som sædvanlig er skabet stuvende fuldt af alle de hæslige ord og udtryk, erhvervsfolk har gjort brug af i løbet af året.
Jeg nævner i flæng ’passionsentreprenør’ og ’løsningsorientering’, og at vi nu ikke bare skal ’vidensdele’ og ’facilitere’, men også ’stilladsere’ og ’rollemodellere’. Enkelte udtryk sætter spritnye standarder for sproglige lavpunkter.






























