Lyt til artiklen
For to år siden gik jeg ud ad indgangen på Odense Universitetshospital med min nyfødte datter i liften, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg følte mig som Rafiki fra ’Løvernes konge’.
Jeg var kun en bjergklippe og en savanne fra at lave en baby-i-udstrakt-arm til resten af kongeriget, men eftersom der ingen bjerge eller savanner er i Odense, måtte jeg nøjes med en familiefest, hvor min nyfødte skulle fejres. I opgangen mødte jeg min underbo, der gerne ville lykønske os. Måske gjorde det lyserøde tøjsæt med røde hjerter eller den lyserøde grislingbamse ikke kønnet synligt nok (meget kønsneutralt) – for underboen så undrende ned i liften og spurgte, om det var en dreng eller pige?
