Det var ikke just en nyhedsbombe, der sprang, da Politiken forleden kunne fortælle, at tosprogede drenge er elendige til at læse. Det har vi efterhånden hørt så mange gange, at trommehinderne har taget skade. De ansvarlige politikere er i hvert fald for længst holdt op med at reagere på historier om dårlige læsekundskaber blandt indvandrerdrenge. Men i takt med at skiftende undervisningsministre har vist sig at være mere og mere i vildrede over for problemerne, er det blevet værre og værre med drengene og deres læsekundskaber - og forskere taler nu om fremvæksten af en ny 'etnisk underklasse', hvor færre får en uddannelse, og flere bliver kriminelle. LÆS ARTIKELTosprogede drenge og mænd læser  elendigt Alene derfor er det vigtigt, at der nu igen sættes fokus på de tosprogede drenge. Det er vigtigt at holde sig for øje, at også mange etnisk danske drenge har store læseproblemer, målt på antal væsentligt flere. Når det alligevel er værd at se særskilt på tosprogedes læseproblemer, skyldes det dels, at der er behov for særskilte løsninger; dels, at vi ved at lade netop denne gruppe drenge i stikken risikerer at sende tosprogede en bloc endnu længere ud i den danske vinterkulde. Lad os se nærmere på de nedslående nye tal.

De viser, at der i løbet af tre år er sket en stigning i antallet af dårlige læsere, så det i dag er hele 55 procent af de tosprogede drenge, der går ud af 9. klasse som 'funktionelle analfabeter': De har svært ved at forstå abstrakte tekster og kan reelt kun læse tekster, der er på niveau med Anders And og Lucky Luke. 42 procent af tosprogsdrengene har ikke fået en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 26 år, og intet tyder på, at de nogensinde får en. Det tilsvarende tal for blåøjede danske drenge er 12 procent. 7,7 procent er blevet dømt for kriminalitet, inden de er fyldt 20 år. Det tilsvarende tal for etnisk danske drenge er 3,5 procent. Og mens kriminaliteten er steget 1,1 procentpoint for tosprogsdrengene i løbet af de seneste tre år, er den faldet 0,6 procentpoint for etnisk danske drenge. LÆS OGSÅHver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole Det går altså rent ud sagt ad helvede til, men konstruktive politikere kan man kigge i vejviseren efter. Der er ellers ikke, fordi der mangler konstruktive bud på, hvordan man kan løse problemerne: -Tidlig indsats. Da daværende socialordfører Mette Frederiksen (S) for nogle år siden kom for skade at sige, at det måske kunne være gavnligt at gøre daginstitutioner obligatoriske, fik hun for alvor ørerne i maskinen. Vuggestuetvang er da heller ikke et rart ord, men mon ikke man kan give forældrene et 'daginstitutionstilbud, de ikke kan afslå'? I dag er mere end 9 ud af 10 danske børn i vuggestue, når de er 1 år. For indvandrer- og efterkommerdrenge er det kun 6 ud af 10. De er altså fem år bagud i forhold til deres danske kammerater, når de begynder i skolen som 6-årige. Unægtelig ikke det bedste udgangspunkt. -Rollemodeller. For et par år siden oprettede man den såkaldte Tosprogs-Taskforce, der kan rådgive (de sølle 187 tilmeldte) skoler om indsatsen over for tosprogede. Men man kommer ikke uden om, at det er tosprogede drenge, der har problemet - og at det derfor ikke kun er en sprogfaglig tilgang, der skal til. Som Politikens serie også har vist, er det især drenge fra lande i Mellemøsten og Afrika, man kan snævre problemerne ind til. Og jo snævrere man kan definere problemerne, des mere målrettet kan og skal man også handle. Hvad med at lytte til en ekspert som Aydin Soei, der fra sit sociologiske ståsted peger på øget brug af gode rollemodeller. Dem ser tosprogsdrengene ikke mange af i dag: »De ser i stedet dem, der hænger ud på gaden, og så er det dem, der bliver forbilleder«. -Heldagsskole. Et af de centrale punkter i en skolereform bliver flere timer til alle. For skoler med mange elever fra ressourcesvage hjem er det imidlertid helt afgørende, at der bliver tale om mange flere timer. På Selsmoseskolen i Taastrup har man på små syv år nedbragt antallet af dårlige læsere med 40 pct. ved at indføre en heldagsskole, kl. 8-16. Sådanne lange skoledage må man pinedød prioritere på alle de skoler, hvor der er en overvægt af dårlige læsere. Chancen for, at disse unger får hjælp med lektierne derhjemme, er lille - og risikoen for, at de bliver ballademagere efter skoletid, tilsvarende stor. I løbet af 00'erne fik de ressourcesvage etniske drenge stort set lov til at passe sig selv. De blev stigmatiseret og udråbt til samfundets fjende nummer 1, men ellers overladt til sig selv og deres misforståede machokultur.
LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål Undervisningsminister Christine Antorini (S) har nu haft over et år til at sætte en ny dagsorden og skabe nogle nye betingelser for disse drenge, men har indtil videre valgt at bruge tiden på at tale om et fantasidyr ved navn 'ny nordisk skole'. Mon ikke snart virkeligheden banker på hos undervisningsministeren? Og mon ikke den i givet fald fortæller hende, at der er behov for at give de tosprogede drenge et særskilt kapitel i den kommende folkeskolereform? Lad os håbe det. Ikke mindst for drengenes skyld.