Der er stille ude på skolerne nu. Helt stille. Selv den sagte rislen i vandrørene hører man ikke. Alt er lukket, alt er slukket. Men det er sommerferie, og når skolelivet først begynder igen i august, bryder helvede løs i klasselokalerne. For hvis der er noget, danske elever er verdensmestre i, er det at lave støj i timerne – splintrende, sønderrivende støj, som kan ødelægge enhver god undervisningstime.
Danske børn er ligefrem så højtråbende, at støjen og uroen er den suverænt største barriere for, at børnene klarer sig bedre i internationale sammenligninger. Og støjproblemet er ikke nyt: LÆS OGSÅElever: Larm og uro i klasseværelset er et kæmpe problem Allerede da den første Pisa-undersøgelse blev lanceret i begyndelsen af 00’erne, kunne man sort på hvidt læse, at uro i timerne var den eneste (ja, den eneste) faktor, man kunne påvise havde en signifikant betydning for elevernes præstation – dvs. en statistisk påviselig betydning.




























