Massakrerne i Syrien, der har kostet over 10.000 civile livet, vil fortsætte, indtil en dybt bekymret international omverden vil erkende, •at der ingen militær løsning er på borgerkrigen, så længe Iran, Kina og Rusland støtter Bashar Assad – kun en politisk •at der ingen politisk løsning er uden Moskvas medvirken •at det regerende alawittiske mindretal på lidt over 10 procent af befolkningen ikke blot er en afgørende del af det syriske problem, men også en del af løsningen. Udsigterne til, at Nato vil organisere en såkaldt ’coalition of the willing’ uden om Sikkerhedsrådet, som det skete i Jugoslavien i 1999, er ringe.
Under krigen i Libyen nøjedes USA med at ’lede bagfra’ og overlod størstedelen af den militære indsats til europæerne. I dag tyder meget på, at Washington end ikke er parat til at ’lede bagfra’. Amerikas diplomatiske signaler i forbindelse med den syriske situation er tågede.
