Syrien er ophørt med at eksistere. Det Syrien vi kendte, inden borgerkrigen udbrød for 18 måneder siden. Den nordlige del, hvor flertallet af landets 2 mio. kurdere bor, har løsrevet sig og proklameret selvstyre. Man aner omridset af et nyt Syrien bestående af tre ministater med løs tilknytning til et føderalt centrum i Damaskus, Kurdistan i nord, Alawitistan i vest og et Sunnistan i resten af landet. Noget tilsvarende er allerede en kendsgerning i Irak, hvor kurderne siden Saddam Husseins fald i 2003 har tiltaget sig magten i de nordlige provinser under ledelse af Massoud Barzani. Samme Barzani har skabt forudsætningen for oprettelsen af den selvstyrende kurdiske region i Syrien, der har grænse til fælles med irakisk Kurdistan. LÆS OGSÅFN's nye udsending i Syrien: Det er næsten umuligt De syriske kurdere var splittet i to politiske grupper. Den ene omfattende 16 småpartier, den anden PYD, det demokratiske embedsparti, som er det største og bedst organiserede, ideologisk tilknyttet PKK, det kurdiske parti i Tyrkiet, der i de sidste 30 år har kæmpet for selvstyre mod regeringerne i Ankara. Det lykkedes Barzani at banke de rivaliserende syrisk-kurdiske grupper sammen under forhandlinger i Erbil, det irakisk-kurdiske selvstyres hovedstad, og oprette et kurdisk nationalråd i det nordlige Syrien.
Det har været en chokerende udvikling set fra Ankara. Den tyrkiske regering har i den grad været optaget af at tvinge Assad fra magten, at man ikke har været opmærksom på udviklingen blandt kurderne. Ikke blot med hensyn til Syrien, men især til den store kurdiske minoritet i Tyrkiet. De kurdiske områder i Tyrkiet, hvor flertallet af landets 15 mio. kurdere lever, grænser til både irakisk og syrisk Kurdistan, og tanken om et mega Kurdistan er et tyrkisk mareridt. Oprettelsen af et selvstyrende syrisk Kurdistan har opmuntret PKK til at forstærke kampe mod regeringen i Ankara. Det samme var tilfældet i 2005, da PKK, inspireret af det nye kurdiske selvstyre i Irak, brød våbenhvileaftalen med Ankara og genoptog kampen for selvstyre. I det aktuelle tilfælde har PKK aktioner mod det tyrkiske militær bl.a. omfattet erobringen af en by i nærheden af den tyrkisk-irakiske grænse, som det tog tyrkerne tre uger at generobre. Flere og flere tyrkere ser en sammenhæng mellem ministerpræsident Erdogans fejlslagne politik i forhold til Assad og relationerne til PKK. LÆS OGSÅRøde Kors-chef efter møde med Assad: Sober snak, men ingen løfter Der er voksende kritik bl.a. fra det tyrkiske militær og oppositionspartierne, og ifølge de seneste meningsmålinger er 67 pct. af befolkningen imod Erdogans Syrienpolitik. Et af argumenterne er, at hans forsøg på at drive Assad på porten er mislykket, at det har svækket Tyrkiets sikkerhed og styrket PKK. Kurderne, der blev svigtet af Storbritannien og Frankrig efter Første Verdenskrig, er nu vendt tilbage til den politiske arena efter at være blevet undertrykt af de regimer, som de blev underkastet, da de to stormagter efter krigen trak de nye grænser i Mellemøsten.
