Lyt til artiklen
En dag i 1907 i Københavns havn. En gruppe flygtninge står rådvilde på kajen. De er lige ankommet med skib fra Lübeck og aner ikke deres levende råd. Det eneste sprog, de taler, er jiddisch – det jødiske folkesprog.
Dér står hattemageren, hans kone, konens gamle mor og to små drenge. Den ældste er min far. De er flygtet fra jødeforfølgelser i Ukraine, og deres ejendele begrænser sig til bylter. En betjent nærmer sig, og de bliver grebet af skræk, for hjemme kender de folk i uniform som fjender.
