Hvordan skal Vesten forholde sig til den politiske udvikling i Egypten, nu da vi må se i øjnene, at det såkaldte arabiske forår ikke varslede en demokratisk udvikling, men i bedste fald et flertalsstyre anført af De Muslimske Brødre?
De Muslimske Brødre er produkt af arabisk politisk kultur, ligesom vi er produkt af vores. Magt erhvervet gennem frie valg, moralsk ret til at lovgive, som det passer dem. Uden hensyntagen til oppositionen. Magt i arabisk politisk kultur er absolut og uindskrænket, og ve dig og dine frænder, hvis du mister den. Det kan man være forarget over, men det er klogest at lade være. Det er ikke ensbetydende med, at demokratisk tankegang og institutioner nødvendigvis er uforenelige med arabisk politisk kultur, men at det er urimeligt at forvente, at Egypten kan hoppe fra despoti til demokrati, blot fordi despoten er fjernet. Mubarak var den moderne farao. På baggrund af de første to års politiske udvikling i Egypten efter Tahrir-opstanden må man græmmes ved læsning af de panegyriske udtalelser, hvormed omverdenen hilste omvæltningen velkommen.
