FC København og Brøndby har i nyere tid udvist den form for overlegenhed indtil flere gange i løbet de seneste årtier, men ser man bort fra de to magtfaktorers dominans i moderne dansk fodbold, skal historiebøger faktisk bladres helt tilbage til 1972 for at finde en klub, Vejle, der har vundet mesterskabet to år i træk. Den statistiske detalje vil folkene i AaB selvsagt strække sig til det yderste for at modernisere – ja, det må vel være selve formålet med at deltage på højeste nationale niveau. Om det så lader sig gøre for nordjyderne at vinde SAS-ligaen igen, er til gengæld et åbent spørgsmål. Men netop deri ligger vel også muligheden for, at AaB-spillerne og deres tilhængere kan byde hinanden op til endnu en dans i Jomfru Ane Gade og omegn i slutningen af maj næste år. Det virker måske ikke helt sandsynligt, men til gengæld er det umuligt at pege på så oplagte mesterskabsfavoritter i superligaens dusin, at et nordjysk titelforsvar definitivt kan udelukkes. Anfører Danny Califf bliver selvfølgelig vanskelig at undvære for AaB, men når han og Allan Olesen bliver erstattet af Michael Beauchamp og Kasper Bøgelund, så bør defensiven alt andet lige være nogenlunde intakt hos mestrene. Mere skrøbelig kan offensiven vise sig at være, men hvis Jeppe Curth bare bliver ved med at score mål, hvorfor skulle kollektivt så ikke kunne bære igennem til endnu en topplacering? Sæsonåbningen mod sølvvinderne fra FC Midtjylland kan give en klar indikation af potentialet. Oven på mesterskabet var i hvert fald netop præstationerne mod de andre tophold det, AaB’erne selv pegede på, da de midt i rusen blev bedt om at svare på, hvor der var plads til forbedringer. Interessante indkøb i FCM og OB Midtjyderne har imidlertid købt så interessant ind til en i forvejen stærk trup, at de allerede i premiererunden kan sandsynliggøre, at titelforsvaret bliver mere end vanskeligt for AaB. Femi Alijore, Magnus Troest og unge Simon Kjær ser ud til at være så rigeligt matchet af den ganske brede vifte af nyerhvervelser. Med tre UEFA Cup-mål i sin debutkamp ligner Kim Christensen, der kom på fri transfer fra Barnsley til sin nu fjerde superligaklub, en umiddelbar gevinst. Materialet synes i orden. Spørgsmålet er, om Thomas Thomasberg kan forvalte det fra trænerbænken uden at ryste på hænderne, når den modgang, en sæson vil byde på, melder sig. Situationen er nærmest identisk i OB. Den i forvejen stærke fynske trup har fået tilført yderligere soliditet på midtbanen i skikkelse af Henrik Hansen og ’jokeren’ Eric Djemba-Djemba, som kan vise sig at være et scoop eller det stik modsatte. I tilgift har Baye Djiby Fall fået en spændende og teknisk velbegavet angrebsmakker i Björn Runström, så hvis alle elementer falder i hak, bør OB kunne veksle en god del af sidste sæsons mange uafgjorte kampe til sejre og dermed blive mesterskabsaspirant. En ukendt faktor er imidlertid trænersituationen. Selvfølgelig siger alle implicerede, at de er meget tilfredse men det forekommer akavet og uholdbart, at Lars Olsen, Michael Hemmingsen og senest ankomne Viggo Jensen sidder side om side på bænken. Alle dage har storklubben i Odense og ikke mindst dens tilhængere haft forkærlighed for en af deres egne – en fynbo – på chefposten. Det dokumenterede publikum med selvstændig hyldest til Viggo Jensen, da han blev præsenteret op til Toto Cup-kampen mod TPS Turku for nylig. Den nyudnævnte assistent kvitterede med vanlig stålsat loyalitet over for spillerne og deres vilkår, da han som den eneste i trænertrioen undlod at trække ind i boksen, da regnen begyndte at falde over Fionia Park. Et gæt: Lars Olsen er ikke træner i OB sæsonen ud. Spørgsmålet er, om trængslen på trænerbænken går ud over spillernes præstationer. FCK har stadig tegnebogen fremme Naturligvis vil det være naturstridigt at omtale AaB, FCM og OB som mesterskabskandidater uden at føje FC København til – fodboldholdet fra Parken Sport & Entertainment vil være i favoritfeltet i noget, der ligner al evighed, nærmest uanset hvem, der spiller på det. Men ved denne sæsonstart står FCK alene blandt de forventede tophold med et reelt og synligt underskud i ligningen ’tilgang minus afgang’ og bidrager dermed markant til vanskeligheden ved at pege på en enkeltstående mesterskabsfavorit. Men det skulle ligne det store Ø meget dårligt, hvis han ikke har fået sine sportslige chefer til at pege på internationale forstærkninger, der kun venter på, at eksempelvis kvalifikationen til Champions League er glippet, så de kan få lov til at rejse. FC København vil formentlig handle helt op til transferperiodens afslutning, så holdets reelle styrke kendes efter alt at dømme først den sidste dag i august. Det er i øvrigt dagen for 6. spillerunde, hvor blandt andre kampen Brøndby-FCK er på programmet. Indtil da kan styrkeforholdet mellem klubberne i SAS-ligaen altså stadig forrykkes gennem indkøb og det med størst effekt hos dem, der har den største pengepung, så bedømmelsen af københavnernes styrke er stadig fuld af forbehold. Til gengæld tyder meget på, at Brøndby gennem aftalen med Jan Kristiansen er ved at være i mål, når det gælder den nødvendige fornyelse af truppen. En angriber skal måske føjes til, men så er der også dømt rokering i alle kæder og dermed sikkert også så meget usikkerhed og tilpasning, at det trods alt er for tidligt – en sæson måske – at forvente fuldstændig tilbagevenden til fordums niveau. Et felt på fire til fordeling af tre medaljesæt og en enkelt sorteper samt Brøndby i rollen som potentiel bobler kan efterlade mindst tre klubber i et midterfelt, hvor der ret hurtigt kun er kosmetik at spille om. Randers, Esbjerg og FC Nordsjælland synes i hvert fald for stærke til at komme i nedrykningsfare, men til gengæld synes der umiddelbart at mangle kvaliteter til at holde fast i den sjove ende af ligaen. Et af de tre hold kan måske – som Randers i fjor – fange en god åbningsserie, men holder næppe hele vejen. Set nedefra ville det være en succesoplevelse at få plads i det for andre nok så uinteressante midterfelt – og den oplevelse kunne oprykkerne fra Vejle få. Der hurtige tilbagevenden blev sikret med overbevisning, organisationen er på plads, Ove Christensen har rutinen og indkøbene ser mere end fornuftige ud, så det er ikke nødvendigvis givet, at Vejle er i naturlig nedrykningsfare hele vejen. AGF redder sig akkurat igen Det må Sønderjyske til gengæld være i overhængende grad og skal så i givet fald have enten AGF eller Horsens med sig ned. Århusianerne kan ikke lide det, men der synes altså ikke at være spillermateriale til mere end en position lige omkring den grimme streg – slet ikke i en trup, hvor det åbenbart er svært at finde ro på de indre linjer. I hvert fald synes Peter Graulund fra sæsonstart at være indstillet på at lave rav i den, fordi han ikke længere skal bære anførerbindet. Samtidig kniber det at få hævet holdet til et niveau, så det er attraktivt for de nødvendige forstærkninger – det forlyder, at Jan Kristiansen var enig med AGF og kun manglede underskriften, inden han fortrød og fortrak Brøndby. Men gnidninger og usikkerhed kan også skabe tilstrækkelig spændingsniveau til at præstere det tilstrækkelige, mens sidste sæsons gule overraskelse skal arbejde hårdt for at undgå det modsatte. Afskeden med Henrik Hansen i kombination med udsigten til at miste træner Kent Nielsen ved årsskiftet kan ramme motivationen så hårdt, at det får dramatiske konsekvenser. Og så gælder det eller om at få sparket til bolden, så forhåndsvurderinger kan blive bekræftet eller skudt ned af fodboldspillets livgivende uforudsigelighed. Men lad inden da dette bud på en slutstilling stå til skue og diskussion: 1. FC Midtjylland 2. FC København 3. OB 4. AaB 5. Brøndby 6. FC Nordjælland 7. Esbjerg 8. Randers 9. Vejle 10. AGF 11. Horsens 12. SønderjyskE Hvad er dit bud på et mesterhold?