Midtvejs i VM-turneringen skal der nok være en og anden, der efter knap 3.000 minutters intense tv-oplevelser sidder tilbage med indtrykket af, at dommerne har viftet helt hysterisk med kortene på de sydafrikanske baner. Saudiaraberen Khalil Al Ghamdi gjorde i hvert fald sit til at understøtte den opfattelse, da han med stor gennemslagskraft bragte sig selv i centrum som bemærkelsesværdig opmand for konfrontationen mellem Chile og Schweiz. Den 39-årige lærer fra Riyadh havde sit gule kort oppe af brystlommen ni gange og fandt det røde frem en enkelt for at præsentere det for en forbløffet schweizer, Valon Behrami. Dermed er foreløbig ti spillere blevet vist ud under 2010-versionen af en VM-slutrunde i fodbold. Og det er alt for få i forhold til den standard, Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har sat i nyere tid. Ja, kære læser, alt for få gange har dommerne i Sydafrika haft det røde kort i brug. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at Fifa på forhånd bestemmer sig for, at en bestemt andel af aktørerne ved verdens største mediebegivenhed partout skal vises ud. Historiebøgernes statistiske sider lægger imidlertid et niveau, der om ikke kan bruges som facitliste, så i hvert fald målestok. Kun ved de tre seneste VM-slutrunder er der blevet spillet i alt 64 kampe, så lad det være sammenligningsgrundlaget med en konstatering af, at 22-23 udvisninger er standarden med 28 i Tyskland for fire år siden som rekord. På den baggrund kan foreløbig 10 halvvejs i Sydafrika vel kun siges at være i underkanten af det forventede ... Målt på gennemsnit per kamp bliver der således vist tre gange så mange spillere ud ved et VM som i den danske Superliga. Fodboldlovene er de samme begge steder, så det kan med god ret hævdes, at VM-dommerne vitterlig har viftet hysterisk med kortene – igen. Forklaringen må være, at der er så stor opmærksomhed rettet mod præstationerne, at dommere på karrierens enkeltstående højdepunkt hellere vil følge reglerne rigidt end at få kampene til at glide for spillere, de møder i næste uge. Det kan man begræde eller det modsatte. Uanset holdningen til linjen kan det kun undre, at selv de største fodboldnationer under forberedelser til mindste detalje ikke har gjort deres spillere opmærksom på, at der skal meget mindre til for at få et rødt kort ved VM end hjemme i Tyskland og Brasilien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview