Dagen i dag vil give historiske signaler om, hvor langt de europæiske ledere får lov at gå i deres forsøg på at redde euroen ved at flytte magt fra nationalstaterne til Bruxelles. Netop som EU-kommissionen i dag præsenterer et ambitiøst forslag om fælles banktilsyn, vil de store fremtidsvisioner blive udsat for en afgørende eksamen i to af euroens kernelande. I Holland er det vælgerne, der ved stemmeurnerne kan bortdømme europagtens sparekrav og redningspakkerne til Sydeuropa.

I Tyskland er det landets øverste jurister – de otte dommere ved den magtfulde Forfatningsdomstol i Karlsruhe – der afgør fremtiden for euroens krisefond med lånegarantier for over 3.700 milliarder kroner til nødlidende medlemslande. Hollænderne frygter offentlige spareplaner Det var netop krisen, der fik Hollands regering til at svinge sparekniven i foråret, hvorefter regeringen blev væltet. Under den valgkamp, der bliver afgjort ved parlamentsvalget i dag, har euroskepsis for første gang spillet en vigtig rolle. Gældskrisen har fået støtten til Hollands EU-medlemskab til at falde drastisk i det engang så jubeleuropæiske land, hvor frygten for offentlige spareplaner kan jage mange vælgere væk fra de liberale og over på venstrefløjen. De seneste dages meningsmålinger tyder på dødt løb mellem liberale og socialdemokrater, med socialistiske og højrenationalistiske euroskeptikere på tredje- og fjerdepladserne. Ender valget der, ryger Holland ud i vanskelige regeringsforhandlinger, som vil blive præget af borgernes EU-tvivl og stigende frygt for velfærdssamfundets fremtid. På den måde er dette hollandske valg et mikrokosmos for hele eurodebattens demokratiske dilemma. Det kan forudskikke en lignende debat ved næste års valg i den største euromagt: Tyskland.