Efter en europæisk valgkamp, hvor skeptikerne har fyldt mere end nogensinde i medierne og i vælgernes bevidsthed, vil der nu udspille sig en nervekrig helt uden for deres rækkevidde: Slaget om, hvem der skal være unionens nye topchef.
Det begynder med et topmøde i morgen, og det kan blive startskuddet til en langvarig magtkamp mellem de 751 nyvalgte parlamentarikere og Europas nationale regeringsledere.
De første officielle resultater på europæisk plan viser en kæmpe vælgerlussing til EU’s konservative partier, mens socialdemokraterne holder stand med højst en mindre tilbagegang. En stor del af stemmerne går i stedet til skeptiske partier på yderfløjene, som ser ud til at øge deres tilstedeværelse i Europaparlamentet markant. Fra Dansk Folkeparti til Storbritanniens UK Independence Party og Frankrigs Front National.
Alligevel kommer skeptikerne til at se til fra sidelinjen, når EU-kommissionsformandsposten skal besættes i et historisk magtspil mellem parlamentet og stats- og regeringscheferne. Her får de store store og dominerende grupper – socialdemokraterne og de konservative – nemlig den afgørende indflydelse.
Gårsdagens EU-valg er det første, hvor Europaparlamentet med henvisning til en ny traktat har forsøgt at kapre udnævnelsen af kommissionsformanden.
Normalt er det regeringerne, der udpeger en kandidat, som parlamentet skal godkende ved afstemning i juli. Men denne gang mener parlamentets egne topkandidater – som den konservative luxembourger Jean-Claude Juncker og den tyske socialdemokrat Martin Schulz – at regeringslederne er nødt til at vælge en af dem som afløser for José Manuel Barroso.
Det store sammenstød truer
Så nemt kommer det næppe til at gå. Mange regeringer er utilfredse med, at magten over det vigtigste topjob i EU på den måde glider dem af hænde. De ser det ikke som et demokratisk fremskridt, men som et magtskred til Bruxelles – netop på et tidspunkt, hvor mange vælgere ønsker at styrke nationalstaterne.
»Det er ren ’bullshit’ at kalde denne metode mere demokratisk. For det er jo ikke Schulz eller Juncker, vælgerne i Danmark eller andre steder har stemt på«, siger eksperter som Charles Grant, direktør for den britiske tænketank CER.
Andre peger på, at ingen af kandidaterne nyder stor støtte i regeringerne, hvilket vil svække den nye kommission, fordi den bliver partipolitisk og styret af kandidater udklækket i Bruxelles-boblen.
»Vil danskerne synes godt om, at jeres statsminister mister indflydelse på, hvem der skal være chef for EU? Det tror jeg ikke«, siger EU-direktør Heather Grabbe fra tænketanken Open Society Foundations.
Røgen har næppe lagt sig efter valget, før parlamentets politiske ledere tirsdag vil forsøge at præsentere deres bud på, hvem der skal styre EU de næste fem år. Det er aldrig set før, og de nationale ledere vil ikke sige hverken ja eller nej under deres topmødemiddag samme aften.
I stedet vil de bede EU-præsident Herman Van Rompuy indlede forhandlinger med parlamentets store og dominerende grupper. Og altså ikke skeptikerne.
Lederne fra Tyskland og Frankrig er gået fra at være kølige til at være lunkne over for udviklingen. Den danske regering er ikke begejstret. Og Storbritanniens premierminister vil gøre alt for at blokere parlamentets kandidater.
Hvis regeringerne foreslår andre kandidater, er der til gengæld en stor risiko for, at de bliver stemt ned af et kampklart, nykonstitueret parlament til sommer.
I så fald risikerer EU at blive låst fast i en magtkamp resten af året, som næppe vil give borgerne mere tillid til unionen.
fortsæt med at læse
