Jeg gik i folkeskole på Falster med en dreng, lad os kalde ham Sigurd. Han kom fra et hjem i underklassen med mange problemer. Hans forældre røg hash og tog stoffer, og de boede i et hjem, hvor rengøringen manglede, ligesom omsorgen. Efter folkeskolen tog han 10. klasse, fik flotte karakterer på gymnasiet, og nu læser han statskundskab.
På mit gymnasium på blev jeg veninde med en pige, lad os kalde hende Sanne. Hun var blevet tvangsfjernet fra hendes barndomshjem, fordi moren var alkoholiker og faren var fraværende. I stedet for kom hun i plejefamilie, hvor hun fik opmærksomhed og kærlighed. Hun var den dygtigste elev i min gymnasieklasse. Efter studentereksamen kom hun ind på jurastudiet.




























