Nedprioritering af verdens fattigste er hul i hovedet

Dansk udviklingsbistand gavner både ude og hjemme

Kritikerskolen

Med finanslovsforhandlingerne på trapperne lancerer partierne udenfor regeringen i disse dage deres krav til Danmarks budget for 2014. De årlige forhandlinger om finansloven byder på en kærkommen mulighed for at vurdere, om vi i Danmark bruger pengene rigtigt, da der er mange knapper at skrue på. Én af dem er udviklingsbistanden som i år har tiltrukket sig stor opmærksomhed.

Dele af den borgerlige opposition har set sig sure på dette område, og det mest radikale kommer fra Venstre som har foreslået, at Danmark reducerer sin udviklingsbistand med små 20% (fra 0,86% af BNI til 0,7%) med virkning fra 2014. I tørre tal betyder det en reduktion på 2,5 mia. kr. årligt i 2013-tal.

Når vi diskuterer statens indtægter og udgifter er det relevant at se på, om de har den rette størrelse, ligesom det kan diskuteres om udviklingsbistanden i sig selv prioriteres rigtigt. Men med et forslag om en så drastisk nedskæring af udviklingsbistanden er det oplagt at tage den mere grundlæggende overvejelse omkring hvorfor vi overhovedet giver udviklingsbistand.

Man kan fremføre adskillelige argumenter for udviklingsbistanden. Ofte vil disse indeholde et element af moralsk forpligtelse til økonomisk udligning mellem den rigeste del af verden og den fattigste. Det ses ligeledes ofte, at der fremføres et argument om, at vi har en historisk forpligtelse overfor de lande som tidligere har været underlagt vores kolonisering, slavehandel eller anden form for undertrykkelse.

Hvad der sjældnere bringes på banen er de sikkerhedspolitiske og økonomiske grunde til at prioritere en høj udviklingsbistand.

Krige og konflikter, flygtninge og pirater har den fællesnævner, at de ofte udspringer af fattigdom. Udbredt fattigdom og ustabilitet leder til sammenbruddet af eksisterende politiske og sociale strukturer hvilket er en åben invitation til totalitære kræfter om at gøre deres indtog i disse skrøbelige og urolige områder.

En udviklingsbistand der er rette mod fattigdomsbekæmpelse og som støtter en fredelig og demokratisk udvikling kan bidrage til, at vi reducerer flygtningestrømmene og mindsker den fortvivlelse og desperation som presser folk ud i ekstremisme og pirateri.

Fattigdom er dog ikke kun en betydelig årsag til voldelig kriminalitet og konflikt. Den reducerer også den internationale vækst. Gennem støtte til fredelig udvikling bidrager vi til at styrke fremkomsten af nye markeder, hvilket vil gavne den danske samhandel og eksport.

Udviklingsbistand er ikke en gavebod hvor Danmark blot øser penge ud til højre og venstre uden nogensinde at opleve deres gavnlige effekter. Støtte til udviklingslande skulle gerne - særligt på længere sigt - betyde både arbejdspladser og vækst i Danmark.

Men også på den korte bane kan det betale sig. Danmark har eksempelvis et betydeligt handelsbalanceoverskud med de fleste udviklingslande, blandt andet på grund af salg af vores ekspertviden og teknologier som er nødvendige i lande i udvikling.

Danmarks langvarige internationale engagement har været med til at opbygge en stor vidensbase om både problemstillinger i udviklingslande generelt samt givet erfaring med samarbejde til bestemte lande, regioner og kulturer. En viden som vi til dels har opbygget fordi vi gennem årtier har stået som en stor og fast medspiller i den international udvikling af den tredje verden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores mangeårige engagement i nye store vækstlande som Kenya eller Vietnam gør således, at danske virksomheder står stærkere sammenlignet med konkurrenter som ingen erfaring har med disse lande.

Det er dog ikke kun samhandlen med andre lande som gavner dansk økonomi. En del af Danmarks internationale engagement er således også vores støtte til international organisationer som FN. Det økonomiske potentiale i FN er ligeledes gået op for danske virksomheders, som over de sidste fire år har fordoblet deres salg til FN. Og med stor ekspertise inden for eksempelvis miljøområdet er dette potentiale endnu større.

Konstant udvikling og skarp prioritering af udviklingsbistanden er nødvendig. Men en drastisk reducering af midlerne risikerer at have store negative konsekvenser, med øget ustabilitet, færre muligheder for at varetage danske interesser internationalt og faldende økonomisk udvikling.

Vi giver ikke udviklingsbistand for at pleje vores image overfor andre vestlige lande eller som en ren moralsk forpligtigelse. Vi bruger derimod en betydelig del af vores nationale budget herpå fordi vi ved, at det gør en forskel. Og det vil være en katastrofal udvikling - både for os og for verdens fattigste - hvis udviklingsbistanden bliver kraftigt beskåret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce