Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Røde feminister ser kun eget spejlbillede

Venstrefløjens svar på ligestillingsproblemer i Danmark er drevet af samme logik som de borgerliges. Resultatet er en navlebeskuende og elitær kønsdebat, som er blind for de grundlæggende problemer og ødelæggende strukturer i samfundet.

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lighed og solidaritet. Disse to begreber må synes fremmed for den moderne venstreorienterede feminist, for hvem kvindekamp ikke længere er klassekamp. Medmindre der er tale om overklassens kvinder, der i stigende grad argumenterer ud fra en devisen ?når det regner på præsten, så drypper det på degnen?. Om man er rød eller blå, synes de feministiske debattører at holde fast i et fokus, som udelukkende kredser om deres egen position i samfundet ? nemlig toppen.

De seneste uger har debatten om øremærket barsel og Leonora Christina Skovs spotlys på kvindekroppen i det offentlige rum har vist, at der stadig er livstegn i ligestillingsdebatten. Men man må i den grad tage sig til hovedet, når ingen ønsker at lægges arm om løsninger for de 26.000 kvinder udsættes for partnerhold hvert år,  mens kvinders løn for samme arbejde er 15-20 pct. lavere, etniske kvinders arbejdsløshedstal er markant højere end deres mænd og at begreber som ?tabermænd? bliver allemandseje. Alligevel bliver deres stemme ikke hørt i debatten.

I stedet synes venstrefløjens kvinder kun at ville snakke om kvoter, øremærket barsel og flere kvindelige ledere. Præcis ligesom de borgerlige. Debatten starter og ender dermed om man er for eller imod.

Men er det virkelig kvoter i bestyrelsesposter og flere kvindelige ledere, der skal slå de sidste revner i glasloftet?  Har de venstreorienterede kvinder ikke et ideologisk ansvar for at kigge udover egen næsetip og kæmpe for andre end dem selv? Og hvornår har vi sidst hørt social- og sundhedsmedhjælperen syn på ligestilling anno 2013?

Det store svigt ligger hos venstrefløjen, som gør solidaritet og lighed til tomme paroler, når de accepterer den borgerlige logik: ved at styrke toppen af samfundet (altså den veluddannede klasse - dem selv) vil det komme samfundet svageste til gode på den lange bane. Dermed ender debatten med at slå ring om de veluddannede kvinders kamp til toppen af erhvervslivet frem for underklassens kvinders reelle udfordringer. Debatten foregår kun i samfundshierarkiets højeste luftlag, og giver stort set ingen adgang til kvinder uden en universitetsgrad i kufferten.

Disse røde mødre må spørge sig selv, hvordan man kan kalde sig venstreorienteret det ene øjeblik og med ro i stemmen diskuterer ligestilling udelukkende på overklassens præmisser. Er det ikke et større problem, at man som samfund vurdere, at traditionelle kvindejobs som sygeplejerske, pædagog og frisør bør tjene markant mindre end mandlige faglærte eller kortuddannede?

Politik handler om værdier, så når som samfund konsekvent holder fast i denne uretfærdighed,  sender man et budskab til disse grupper, at de har mindre værdi en deres arbejde berettiger. Og når debatten ikke når længere end for eller i mod kvoter og øremærket barsel, ender man med at accepterer hinandens præmisser ? nemlig at kvindekamp er elitens klassekamp.

Så måske handler manglende deltagelse af rengøringskoner og negleteknikkere i ligestillingsdebatten ikke om, at de ikke ville have et interessant indspark til debatten, men om at debatten udelukkende foregår på overklassen præmisser. Og her savnes i den grad en selverkendelse på venstrefløjen om, at man ikke bør bære den røde fane uden at kæmpe for de mindre bemidlede medsøstres rettigheder ? og i samme åndedrag inviterer dem ind i debatten.

Selvfølgelig skal vi diskuterer barsel, kvoter og kvindekroppen i det offentlige rum. Ligestillingsdebatten tager dog aldrig fat i de grundlæggende problemer, når vi aldrig kommer videre. Hvor ville det dog være befriende, hvis venstrefløjens veludannede kvinder kiggede mindre på deres eget spejlbillede og ud af vinduet i stedet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden