Det system i Danmark som lader kunsten sive ud i samfundet er mangfoldigt, men består overordnet set af to parter; museerne og gallerierne. Sidstnævnte kommer til at udelukke den økonomiske underklasse, ved kun at dyrke interessen for profit fra kunstværkerne. D.4.9.2013 kunne man i Politiken læse at Jensens Bøfhus hænger millionklassekunst op på væggene i deres restauranter. Derved lader de kunsten sive ud i større dele af samfundet end gallerierne magter. Er det pinligt?
Min erfaring er, at mange gallerier udelukkende prioriterer pengemændene og kun brander sig selv på ?previews? (fremvisninger til særligt forindbudte), og specielle aftaler med dybdegående rundvisninger og et venligt håndtryk. Det kan man vinke farvel og tak til, hvis man ikke fra tid til anden kan lægge en check på 30.000 kr, eller er en vigtig person.
