I Danmark har vi en omfattende velfærdsstat og mindre ulighed, end man har i mange andre lande. Derfor kan man let blive harm, når man hører om folk, der snyder systemet og ikke udnytter de muligheder, systemet tilbyder dem. Desværre har der udviklet sig en tendens til, at vi kun interesserer os, når vi netop kan lade os forarge. En undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 i 2012 viser eksempelvis, at hver fjerde dansker er blevet mere kritisk over for kontanthjælpsydelsen med henvisning til, at »kontanthjælpen påvirker lysten til at arbejde«, og at »arbejdsløse reelt ikke ønsker at arbejde«.
Når underklassen bliver gjort til hadeobjekt, illustrerer det, hvordan vi sparker nedad: Krisen kradser, og underklassen malker vores hårdt belastede samfund for penge. De er en underskudsforretning. Ved at klistre mærkatet ’dovne tabere’ på disse mennesker og proklamere, at de ligger, som de har redt, ekskluderer vi dem på forhånd. Nogle gange skal man bruge et spejl i stedet for en kikkert, når man leder efter fejl.
