Underklassen eller, mennesker der tilhører dette samfundsmæssige lag, betegnes oftest i moderne tid, som de marginaliserede. Disse mennesker er ikke usynlige. Men alligevel er det nok de færreste der tænker på dem, i hverdagens stress og jag, men de er tilstedeværende og undertrykte. At være en mønsterbryder, beskriver det at besidde evner eller kvaliteter, der gør én i stand til at gå imod strømmen - at bryde mønsteret, den gængse måde at handle eller reagere på. Social arv er mønsterbryderens stærkeste modstander, men det er en modstander de få mønsterbrydere kan overvinder. Og så er der majoriteten, der hænger fast i den sociale arvs onde cirkel.
Ønsker vi som medborgere overhovedet at ændre deres livssituation?
Tit ser man tiltag, der politisk mest har symbolsk værdi. En politiker er med til at overrække penge til et børnehjem eller lignende. Samme politiker kører væk i sin ministerbil og sætter aldrig sine fødder på børnehjemmet igen. Dette er mere et spil fra galleriet, en populisme-pleaser, end det er et egentligt initiativ for at ændre hverdagen for de socialt udsatte.
