Jeg er træt af at høre nedladende historier om min generation. Jeg er træt af at få at vide, at vi intet vil med vores liv ud over at poste ting på vores Facebookvægge for i det mindste at få lidt anerkendelse i form af ?likes?. Jeg er træt af ikke at få anerkendelse for alle de ambitioner og drømme, min generation bærer på, og for de kræfter, vi lægger i samfundet.
Vi er blevet kastet ud i en verden, som roterer i femte gear, og som aldrig stopper op og holder pause. Det hele drejer så hurtigt, at vi ikke når at finde en pæl at holde fast i, før vi drejer videre. Vi forsøger forpustede at følge med.




























