Jeg er en del af generation ”Fucked up”, ”Curling”, ”Mig-mig-mig” og ”Reality”. Jeg er født i slutningen af firserne og er blevet holdt i hånden af velfærdssamfundet lige side. Jeg har aldrig oplevet andet end overbeskyttende forældre og økonomisk jubeloptimisme. Og det er vigtigere for mig at lave en facebookstatus med mange likes frem for at sige noget klogt om forbrugerkultur.
Den remse kan jeg snart uden ad, for hver gang jeg tænder min computer for at læse artikler og debatindlæg, bliver jeg slået i hovedet med beskrivelser om min navlebeskuende og forblændede selvoptagede genration. En generation, der har så mange navne, at man snart må frygte det danske debatørkorps løber tør for tillægsord. For vi skal absolut kommes ned i en kasse, hvor vi har klistret det samme markant i panden. Ellers kan vi ikke forstås og dommedagsprofetierne om ungdommens sløvsind kan ikke blive sunget igen.
