"Årgangen, der måtte snuble i starten." Der løber et gys ned ad ryggen på mig når jeg hører Tom Kristensens navn for det 20. århundredes første generation. Gyset gøs første gang i dansktimerne på gymnasiet i Skive, og gyset følger mig stadig her 10 år senere. Ikke nødvendigvis som en stærk fysisk reaktion, men som en snigende dementor-følelse af kulde og uhygge. Tænk at være del af en generation, der bliver voksne mens hele verden er i krig for første gang, og derefter tumler videre ind i tidernes voldsomste økonomisk depression.
Jeg ser for mig ikke bare en flok ranglede teenangere, der mister et skridt på vejen til at blive selvførende mennesker, men også hele årgange af unge mænd som jeg selv, der bogstaveligt talt snubler i Europas skyttegrave for aldrig at rejse sig igen. Og selv hvis de overlevende finder fodsfæste på ny, bliver det revet væk igen af børskrakket i 1929 og den efterfølgende krise.
