Man kan nogle gange få det indtryk, at vi har spillet de sidste kort på hånden. At vi har nået toppen af evolutionspyramiden. At der findes en uskreven regel om, at når det går godt for kineserne, så kommer det til at gå dårligt for danskerne. Man kan næsten fornemme opgivelsens suk hos fattigfirsernes unge, der mest af alt bekymrer sig om, hvornår der igen råd til polerede vinduer, hjemmeservice og charterrejser?
Min generations største udfordring er at undgå at ende som vores forældres. Det er deres generation, der i dag sidder på de magtfulde positioner i samfundets top, men man kan ærligt talt frygte, at de hver og en har mistet grebet om Danmarks udfordringer. At de som den mest højreorienterede og småborgerlige generation har glemt vores danske pionerånd. Og har glemt, at fællesskab er en forudsætning for meningsfuld fremgang.
