Vi voksede op med velstand og vores forældre havde de bedste intentioner. 'Du kan blive alt og gøre alt' var ekkoet i vores barndom. Fra vores forældre, lærere og fra samfundet. Jeg er speciel. Det siger jeg ikke fordi jeg er narcissist, men fordi det er blevet fortalt mig igennem min opvækst. Det er definerende for min generation: vi alle er specielle. Det er både den kæmpe gave vi har fået, men også en byrde.
På biblioteket bladrede jeg i en bog skrevet i 80'erne om ungdomskulturen. Jeg kom til sort-hvid billederne af yuppierne med deres blazer, solbriller og smilet til verden, som jeg havde på. "Gud, jeg er yuppie!". Det fyldte mig med selvforagt, for billedet så så falsk ud. Villa, Volvo og vovse er ikke min generations kriterier for succes. De står helt åbent. Karrieremulighederne er mange, kønsroller er flydende, kernefamilien er opløst, børn kan fås når man har tid og uden en partner og hvem siger man kun skal vælge én partner.
