Jeg er medlem af en bevidst og oplyst generation. En generation, der er klar over, at vores liv ikke er uden omkostninger. Omkostninger for miljøet, omkostninger for de der i klimaforandringens tegn får skyllet deres liv væk af oversvømmelser, omkostninger for de kommende generationer og omkostninger for vores egen (nære) fremtid. Men er vores samvittighed ikke, på trods af vores bidrag til klodens forfald, overraskende ren?
Vi polerer den såmænd også ihærdigt, når vi køber økologiske bananer, cykler til arbejde og genbruger indkøbsposer. Når vi snakker om eco-design og bæredygtigt forbrug til vi er grønne i hovedet.




























