Jeg er en del af en privilegeret generation. Vi har alle muligheder. Vi kan rejse jorden rundt, studere i udlandet, og vi har en god chance for i fremtiden at få både familieliv og karriere til at hænge sammen. Gennem internettet og en stigende globalisering er vi opdaterede, vidende og målrettede som aldrig før.
Men når jeg hører jer tale om os, jer, mine forældres generation, så er der altid noget galt med os. Riv, rav, ruskende galt. Alle disse muligheder har åbenbart en utrolig negativ effekt på os. Vi er narcissister og møgforkælede. Vi er curlingbørn og ophavsmænd til zapperkulturen, vores liv er styret af sociale medier, og var der ikke også noget om en europarekord i druk?




























