Under kvindekampen i 60'erne og 70'erne gik kvinderne på barrikaderne, råbte op og sagde fra. De fravristede mændene den selvstændighed de følte de var berettiget til. Anders Vildsø Andreasen søger at nogen skal anderkende den maskulinitet som han som mand føler sig berettiget til. En maskulinitet som han forbinder med selvstændig handlekraft og styrke. Men hvis uafhængighed af kvinderne er dit ideal, må du nødvendigvis selv gøre krav på den uafhængighed. Den kan ingen tildele dig. Men hold mig ude af den kamp.
Derudover bliver du nød til at finde ud af, hvad det egentlig er du søger. Du skriver, at det ikke handler om mandedage med bøffer og bilos - selvom du bruger dette som pejlemærke for, hvad der adskiller de kønsløse drenge fra mændene. Du skriver, at det handler om, at vi forråder os selv som mænd når "vi tøffelhelter den igennem tilværelsen" i hælene på kvinderne. Du er forvirret over, hvem din alfahan er, men påberåber dig hans styrke. Glem din idealmand for et øjeblik og stil dig selv i stedet dette spørgsmål: Hvad ønsker du at gøre med din selvstændighed - uagtet om dette er maskulint? Dernæst rejs dig op og handl.
