Det er ikke længe siden, at jeg var til min første kommunaldebat nogensinde. Jeg var underholdt. Men da tiden var gået, var jeg ligeså hamrende usikker på op og ned, som jeg var inden debatten startede. Interne drillerier og rappe replikker stod i vejen for den informative verbale værdikamp jeg havde set frem til. Og det er et problem. For den dårlige debatkultur, de intetsigende slogans og de tomme floskler er grunden til at kommunalvalgkampen er nogenlunde ligeså interessant som at sortere sine sokker efter farve og tekstil. Der er en vej ud: kommunalvalgkampen skal idealiseres!
Det kan lyde som den samme gamle idealistiske sang. Denne mangel er ofte er blevet påpeget hos de politikere der har deres daglige gang på Christiansborg og dem der ville ønske de havde det. Tendensen til at søge midtervælgerne og den udviskning af de politiske linjer der er fulgt med, er gang på gang blevet kritiseret fra den ene og den anden side. Så meget desto værre er det, at der ikke er sket en synderlig udvikling på det nationale plan.
