Jesus hang på sit kors, og præstekraven blev justeret mens præsten Pernille Østrem forberedte sig til samtalen i det sidste af de otte afsnit i ”Gift ved første blik” som DR3 viste i slutningen af oktober. Selvom programmets par var lovformeligt gift på rådhuset, havde det kun været en leg indtil nu. Ved indgangen til Guds hus blev samtalen straks gravalvorlig, og tv-kameraet labbede symbolikken i Stefanskirkens skib i sig. Programserien, som gjorde et nummer ud af sin ironiske afmontering af kærlighedslivets vante gænge i Danmark anno 2013, tabte i samme sekund sin brod. For hvorfor vende op og ned på en af myterne om den eneste ene, hvis man i samme åndedrag sætter en fed streg under den anden?
I ”Gift ved første blik” er præmissen, at parforholdets typiske præmis er forkert. Hvis man gik og troede, at forelskelse er den eneste rigtige start på kærlighed, kan man tro om igen, når man har set seriens svar på Blachman og co.; de tre sekulære eksperter Hald, Demant og Bergholt samt Folkekirkepræsten Østrem. Kærlighedens smagsdommere har kommenteret og fortolket på deres eksperiment undervejs, og et vigtigt budskab har været udfordringen af parforholdets grundlag. Ved at sammensætte par ud fra de tidligere singlers profiler og overvejelser om match har holdet fra psykologiske, antropologiske og seksualterapeutiske vinkler skabt alternative rammer for de seks deltageres forhold.
