Af: Freia Mosberg Dam og Niels Fibæk-Jensen
Det går jo så godt, her i feministernes desorienterede Dannevang. Så hvorfor tage notits af resten af kloden? Det virker så uendeligt ligegyldigt. Når kvindekampens udtørrede klicheer hvert år slår sig insisterende på brystet i starten af marts, forsøger vi indædt at puste liv i spørgsmålet om kampens afgørelse. Og når vi så i falset har fortalt hinanden, at der stadig er liv i de gamle trækbasuner fra Femø, diskuterer vi forkælede venindeproblemer som universiteternes ansættelsespolitik og antallet af kvinder i bestyrelser.




























