Før PISA: Vi skal ikke elske det vi måler, men måle det vi elsker.

Lyt til artiklen

Danske børn læser og skriver ikke godt nok. Det siger PISA. Forældrene kan heller ikke læse og skrive godt nok. Det siger PIAAC, som er den voksne udgave af PISA fra OECD. Generelt så kan mange danskere altså ifølge OECD ikke læse og skrive godt nok. Det lyder faretruende, specielt når man hører at Finland år efter år klarer sig super godt i PISA og at de er meget bedre til at uddanne deres unge end Danmark, og snart vil de og alle andre lande tiltrække de kloge hoveder og så står vi med de dumme analfabeter og kan ingenting.

I snart 20 år har vi hørt på den retorik og den er kun blevet værre med årene. Vi har dog ikke set de store resultater endnu, hvor kloge danske hoveder valfarter ud af landet og hvor virksomhederne flytter pga. manglende vidensniveau. Men snart siger de kloge. Igen. En af de største kritikere af OECD?s metoder, professor Svend Kreiner har bevist hvor ubrugelig PISA er. Han kunne ved hjælp af lidt omrokering af data ændre Danmarks placering fra alt mellem en 2. til 42. plads. Han har meget tydelig bevist at resultater ikke kan bruges til ranglister eller anden sammenligning af faglig niveau. Så selvom Finland ofte ligger i top, siger det absolut intet om at finske lærere er bedre til at undervise børn end danske lærere. Det var regeringen ligeglad med under skolereformsforhandlinger, der handlede det blot om at finde bare de mindste argumenter for deres ?nye? skole.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her