Vi drømmer et sted langt væk fra jeres debatter

Kritikerskolen

Vi deltager sjældent i jeres diskussioner for vi forstår jer ikke og I forstår ikke os.

I siger min kæreste og jeg deler køn og I siger vi er homo. Homoseksuelle.

Men vi forstår jer ikke.

Jeg forundres over min elskedes egenart, min søster, mit blod.

Vi er ikke homo og I er ikke hetero. Vi anerkender ikke jeres spil.

Sanne Søndergaard elsker mænd. Leonora Christina gør ikke.

Vi tror ikke på mænd. Vi tror ikke på kvinder.

Vi anerkender ødelæggende sociale strukturer der skaber kløfter, magtkampe,

perverteret begær af stringent dominans og masochisme mellem smukt potentiale af mennesker.

I siger vi lukker os om os selv, men vi kan ikke trække vejret i jeres selskab.

Alt er så selvfølgeligt iblandt jer. Pragmatisk diskuterer I barsel og ligeløn og vi holder af jer.

Men vi bliver ikke genkendt i jeres blik.

Vi forstår jer ikke.

Vi gemmer os i radikale lommer for at danse. Men vi savner jer.

I, vores mødre, vores søskende, vores barndomsvenner.

Vi er ikke kvinder, vi er ikke mænd og vi er ikke trans.

I dømmer os og vi dømmer jer. Vi er gensidigt afhængige af hinandens fravær.

Vi vækker ubehag, gør jer pinligt til mode.

I siger vi skal være åbne og tolerante men alt foregår på jeres præmisser.

I udstikker ordrer og fortæller os hvem vi er.

Vi kan tale jer efter munden eller gemme os, for I har ikke i sinde at tolerere vores opførsel.

Vi stoler ikke på jer. Binær. Køn. 1.2. Mand. Kvinde. Vi drømmer et sted langt væk fra jeres debatter.

Vi danser men I kan ikke høre musikken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden