Et forsvar for de unge mødre

Vi lever i en tid hvor forestillingen om den unge, ressourcesvage taber-mor lever i bedste velgående. Der er lavstatus forbundet med, at blive mor i en ung alder og det er derfor på tide, at vi sætter moderollen på dagsordnen igen. For hvorfor er det lige at det er mere socialt acceptabelt, at drikke hjernen ud, end det er, at give liv?

Kritikerskolen

Børn - en moderne tabersag?

Det er mandag formiddag og jeg er på vej til forelæsning på Københavns Universitet. To gravide kvinder kommer gående på fortovet imod mig. Jeg scanner dem hurtigt med blikket og kan hurtigt se, at de ikke er mere end 20 år gamle. Jeg tager mig selv i at tænke "godt det ikke er mig" og "gad vide hvad der er gået galt?". Jeg får faktisk en lille smule ondt af dem. Efterfølgende har episoden hjemsøgt mig. Hvorfor giver synet af disse unge kvinder mig en umiddelbar følelse af medlidenhed? Hvorfor bilder jeg mig selv ind, at de ikke kan være "rigtigt lykkelige"? Og hvorfor har jeg denne følelse af, at være en lille smule bedre end dem?

Jeg er syg

Jeg er nået frem til erkendelsen af, at jeg lider af sygdommen FOMO - Fear Of Missing Out. Symptomerne er at jeg lever med en konstant frygt for at gå glip af noget. Og sygdommen har i høj grad sløvet mit moderinstinkt. Der hersker en klar forventning om at man som ungt menneske skal løbe hornene af sig og realisere sig selv før, at det er okay at stifte familie. Men det er jo egentligt underligt at trangen til at kunne gå i byen hver weekend overvinder lysten til, at sætte nyt liv i verden. For når alt kommer til alt hvad er det så lige at jeg er så hulens bange for at gå glip af?

Generation Sex and The City

Vi er en generation af unge kvinder der er vokset op i en Sex and The City-kultur, der hylder ungdommen, singlelivet og individets grænseløse selvudfoldelse. Stort set alle jeg kender har siddet klistret til skærmen i deres teenageår og suget den glamourøse livsstil til sig. Vi er blevet præsenteret for en ny levevis hvor festen aldrig slutter, og hvor de glade og uforpligtende 20´ere kan strække sig langt ind i 30´erne. Sex and The City har lært os unge kvinder, at vi ikke skal gå på kompromis med nogen eller noget. Vi fortjener at få det hele med.

Jeg er 24 år gammel og ingen i min nære omgangskreds har fået børn. Jeg kender faktisk ganske få på min egen alder, som har børn, og de jeg kender, er gamle klassekamerater fra folkeskolen. Ingen af mine veninder på universitet har børn og de der overvejer det, bliver alt for ofte stemplet som kedelige, fastlåste og uambitiøse. Jeg har faktisk indtryk af at mange holder familiedrømmene for sig selv. I værste fald venter nogen med at få børn til det er mere socialt accepteret dvs. når karrieren er på plads og de efterhånden obligatoriske ungdomseskapader er overstået.

Vi har brug for nye forbilleder

Det er paradoksalt at der eksisterer et så markant skel mellem hvad der er socialt accepteret at gøre og hvad der rent praktisk bedst kan betale sig. For vi får aldrig bedre tid end nu.

De fleste unge i 20´erne er under uddannelse og det betyder, at vi har fleksible studietider, der er favorable SU ordninger og vi kan i høj grad planlægge vores hverdag som vi vil. Når først vi kommer ud på arbejdsmarkedet er barselsorlov ikke ligefrem nr. 1 på chefens ønskeliste og vores tid er langt mere fastlåst.

Et andet argument er biologisk. Fertilitetsforskere og læger advarer os faktisk mod, at vente for længe. De anbefaler, at vi lytter til det biologiske urs tikken da forskning viser, at kvinders frugtbarhed topper i midten af 20´erne. I Danmark bliver ca. hvert tiende nyfødte barn født med kunstig befrugtning og flere par end nogensinde før, døjer med barnløshed og fertilitetsproblemer. Det er en farlig glidebane da vi på nuværende tidspunkt er godt igang med, at modarbejde vores egen biologi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Børn skal være cool igen

Tiden er inde til, at slukke for "De unge mødre" og tørre det selvtilfredse grin af. Vi har brug for et værdigt alternativ til klichéen om den unge taber-mor, der har opgivet alle idealer for fremtiden og slået sig til tåls med "bare" at være mor hjemme på sofaen. Børn skal være cool igen.

At prioritere et forpligtigende familieliv og de nære værdier er en naturlig modreaktion på en epoke, der har dyrket individets selvrealisering til døde.

Min pointe er ikke at alle unge kvinder skal styrte ud og blive gravide. Jeg savner bare et mere mangfoldigt og realistisk kvindeideal, der også har plads til rollen som ung mor. Jeg savner et stærkt forbillede på moderrollen, som jeg selv og mine veninder kan spejle os i. Et pendant til Sex and The City-kulturen, der gør familielivet og moderskabet trendy igen. Så næste gang jeg ser en ung, gravid kvinde på min vej, vil føle oprigtig glæde (og måske endda misundelse?) i stedet for medlidenhed. For hvem er det egentligt, der går glip af noget, når alt kommer til alt?

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce