Mysteriet om Quatraro Mysteriet

Valget til Europa parlamentet er lige om hjørnet og mange af de danske medie forbereder sig allerede på at oplyse borgerne mest muligt samt dække valget på bedste vis. Noget af det bedste tv som jeg har set om EU er nok dokumentarserien "Quatraro Mysteriet" fra ca. 4 år siden, hvor man kunne opleve Mikael Bertelsen og Mads Brügger på en vandretur gennem hele EU. På DR2 forsøgte de i ti afsnit at opklare Quatraro Mysteriet. De fandt spor, blev ledt på vildspor, forsøgte at opstøve øjenvidner, der ikke fandtes og fandt afhøringer i politirapporten, der aldrig har fundet sted. Undervejs faldt de over et EU, som de ikke vidste eksisterede ? et EU, hvor rygter om mafiarelationer, frimureri og fælles hukommelsestab florerer.

Kritikerskolen

En morgen i Bruxelles, d. 30. marts 1993, styrter EU-embedsmanden Antonio Quatraro ud fra en kontorbygning og dør. Han lander på Lovens Gade ? magtens centrum i den europæiske hovedstad. I tiden op til Quatraros død florerede rygterne og smædehistorierne i Landbrugsdirektoratet, hvor Quatraro havde sin gang. Quatraro, der havde været ansvarlig for milliardstøtten til den europæiske tobakssektor, havde forbindelser til mafiaen. Han var under mistanke af kommissionen, som ville statuere et eksempel med ham. Han skulle være den første embedsmand fra Kommissionen, der blev straffet for svindel og korruption. Sprang han selv, eller blev han skubbet??, var det spørgsmål, alle i Bruxelles stillede sig selv i timerne, dagene, månederne og årene efter Quatraros død. Det belgiske politi konkluderede påfaldende hurtigt, at det var selvmord ? og der var ingen fra EU's side, der gjorde sig den ulejlighed at fortælle det belgiske politi, at Quatraro havde været under undersøgelse i tre år for svindel og korruption. Det lod DR2-journalisterne Mikael Bertelsen og Mads Brügger sig dog ikke skræmme af, da de genåbnede denne kolde sag. Gennem ti programmer undersøgte de sagen til bunds i håbet om at få svar på spørgsmålet: Hvorfor døde Antonio Quatraro?

For at komme sagen lidt nærmere har jeg lavet et interview med idémanden bag serien, Mads Brügger. Jeg mødte ham i DR Byen, hvor han svarede på nogle af de ubesvarede spørgsmål efter Quatraro Mysteriet.

Hvor startede det hele? Danmarks radio er sat iverden for at levere public service. Det betyder i realiteten at tage noget, som er svært at formidle, og give det til nogen, som ikke vil have det. Der er EU et oplagt emne. Derfor ville jeg og Mikael Bertelsen lave noget om EU op til parlamentsvalget. En dag mødte vi Jens Olaf Jersild som fortalte, at han også har arbejdet med EU og var i Bruxelles i starten af 90 erne. Her fortalte han, at der samtidig med at han var der, sprang en embedsmand ud af en EUbygning og døde, og at manden havde været sigtet for korruption og svindel. Hverken jeg eller Mikael havde hørt noget om den sag, og vi kunne heller ikke finde noget om den i den danske artikeldatabase. Altså, tophistorien i TV-Avisen den dag, Quatraro døde, var salmonella i svinekød. Derfor fik vi en idé om at lave noget om Quatraro-sagen, fordi selve billedet af en embedsmand, der ryger ud af et vindue er godt til fjernsyn, og også fordi Quatraro sagen er en glimrende billet, hvis man vil hele systemet rundt. Vi formodede, at fordi sagen er 16 år gammel, er systemet villig til at lukke op nu og vil fortælle om, hvad der foregik dengang. Men det vidste sig at være forkert.

De oplysninger, som I kommer frem til, er jo nok til at kunne rejse en retssag. Har der nogensinde været et mål, altså at sagen skulle få konsekvenser for nogen? Nej, altså som journalister kan man kun tage den dertil, hvor politiet må tage over. Vores ambition har været at forsøge at sandsynliggøre, at sagen kan genåbnes. F.eks. nytter det ikke noget, at hverken belgisk, græsk eller italiensk politi har beskæftiget sig med mødet mellem toplederne i den europæiske tobaksindustri en uge før Quatraro døde, hvor de beslutter, at han skal ryddes af vejen. På samme måde er nøglepersonerne i sagen aldrig blevet afhørt af politiet, f.eks. personer, han har været sammen med dagen før han døde. Hans chef er heller aldrig blev kontaktet af politiet. Omvendt findes der fiktive personer i politiets rapport, som aldrig har eksisteret, som er registrerede som vidner og alt muligt andet. Så vores mål har ikke været at komme med en konklusion på sagen, men rejse de spørgsmål, som sagen efterlader. Man skal huske på, at der her er tale om et muligt mord begået i hjertet af kommissionen og en mulig svindel, som overstiger enhver forstand.

Men sagen er jo 16 år gammel og mange af politikerne i dag har ikke haft noget med sagen at gøre. Hvorfor er de stadig så tilbageholdende? Noget af det, som jeg selv også har spekuleret over, er, som du siger, at sagen er 16 år gammel og mange ville mene, at det i princippet ikke burde være så vigtigt. Og man må formode, at f.eks. den danske kommissær har travlt nok i forvejen. De beskæftiger sig med problemer, som vedrører 460 millioner mennesker, så det kan være svært at forstå, at de gider bruge så meget tid og energi på den her sag, når de tilsyneladende fortæller tidligere ansatte, at de ikke må udtale sig om noget som helst i den her sag. Hvorfor ringer de f.eks. til europaparlamentarikere og advarer dem imod os? Jeg kan kun stille spørgsmålet. Jeg har ikke svaret, ellers bevæger jeg mig ud i nogle spekulationer. Men det synes jeg er lidt tankevækkende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor relevant er sagen i dag? Meget. I New York Times var der sidste uge en kæmpe stor artikel om sukkerhandelen i EU, som handler om den nye tobak i dag. Den handler bl.a. om, hvordan sukkerindustrien svindler med landbrugsstøtten til produktion og eksportstøtte til sukker. De fleste metoder er de samme, der blev brugt med tobakken. De største skurke i denne sammenhæng er selvfølgelig Grækenland og Italien, ligesom med tobakken, og det er sikkert de samme bagmænd. Her er der også en dansk vinkel, fordi et af de firmaer, der får mest støtte af EU er Danisco. Kommissionen vil typisk sige, at nu har man fået styr på tingene og at 80´erne og 90 ´erne var en brydningstid osv. Men det er ikke nødvendigvis sandt.

Hvordan har den efterfølgende debat været? Har der været nogen reaktioner? Mads Brügger lægger ud med en meget lang tænkepause. Nej, ikke rigtig. Et meget godt eksempel er interviewet med Britta Thomsen (Europaparlamentariker for Soc.dem.) i serien, hvor det kommer frem, at hun er blevet advaret imod at tale med os og hun føler, at hun nærmest er blevet truet. Det er jo vanvittigt grænseoverskridende, fordi det ikke er Kommissionens embedsfolks arbejde at ringe til danske parlamentarikere og advare dem om at mødes med journalister. Det var to dage før Europaparlamentsvalget, og vi regnede med, at det ville skabe debat, for her har vi en dansk topembedsmand, som lægger så meget pres på en dansk europaparlamentariker, at hun føler sig truet. Men dagen efter det blev sendt, var der episoden med, at en af værterne i Go?Morgen Danmark sagde, at Britta Thomsen var en mand, og så kom debatten til at handle om det. Det, synes jeg, er meget rammene for den danske måde at diskutere EU på at det ender i noget simpelt vrøvl. Quatraro-sagen gav også et billede af, hvad der er EUs største problem, men i realiteten også grunden til, at EU har formodet at overleve. Det er, at der i sidste ende ikke er nogen, der har noget ansvar. Der er ikke nogen, der sidder tilbage med regningen for det hele. Man kan ikke finde en at spørge: Hvorfor gjorde du det? Og fordi det var dig, er du skyldig. Så det er totalt uigennemskueligt, hvem der har ansvaret i sidste ende, og når der ingen er, der har ansvaret, er det nemt at lægge låg på, og det tjener jo alles interesse og gør, at systemet er overlevelsesdygtigt.

Kan den manglende reaktion ikke skyldes, at folk har svært ved at skelne mellem, hvad der er seriøst og hvad der er satire i jeres programmer? Jo, det har været et problem for serien, at Mikael og jeg har meget bagage fra tidligere programmer. Mest Mikael, for jeg har lavet meget lidt decideret satire. Jeg har lavet journalistik, hvor der indgik satiriske elementer, men det er vigtigt for at få folk til at se programmerne. Det gør ikke noget, folk griner, hvis man bagefter fortæller dem noget alvorligt. For Quatraro Mysteriet har det været et problem, at Mikael og jeg var forbundet med spasmageri, at vi har en ræv bag øret og at vi er ironiske og ikke mener det, vi siger. Men hvis folk har siddet og tænkt, at det her er satire fra start til slut, eller at de medvirkende spiller en rolle, er det håbløst. Folk kan jo gøre sig alle mulige forestillinger. Derfor er det klart et problem, for i sidste ende er det blodig alvor og det er en meget alvorlig serie og er med til at rejse en væsentlig kritik af EU. Normalt handler al EU-debat om, om man er for eller imod EU. Den tendens, synes jeg, er meget trættende, for EU har i dansk sammenhæng eksisteret siden 1972, og det er ikke noget, man kan melde sig ud af. Jeg synes, det er meget vigtigere at diskutere, hvordan EU fungerer og om det skal være acceptabelt, at der foregik så omfattende svindel med tobak dengang og stadigvæk foregår på forskellige måder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi arbejder faktisk videre med Quatraro-sagen og vil gerne lave en film, fordi jeg altid har haft en formodning om, at det rigtige publikum til den her historie findes uden for Danmark. Så vi laver en filmudgave af serien, hvor vi også laver nye optagelser. Bl.a. har vi med, at tre personer siden år 2000 er styrtet ud af den samme bygning som Quatraro.( Sidste år blev EUs sundhedskommissær John Dalli fyret på grund af mistanke om korruption og forbindelse til tubaksindsustrien)

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce