En tilfældig dag i marts går jeg ned ad Peter Sabroes Gade på Trøjborg, på vej hjem fra en forelæsning på mit drømmestudie: statskundskab på Aarhus Universitet. Mens jeg går her, tænker jeg over, om jeg skal droppe ud af mit studie. En tanke, der ellers tidligere har været utænkelig.

Men på dette tidspunkt er der et halvt år forinden sket noget, der har ændret min tilværelse, mit perspektiv og min indgangsvinkel til mit voksenliv: Jeg har fået en kæreste. Og det har startet en proces i mig, jeg ikke troede mulig. Jeg er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om den feminisme, jeg ellers dagligt argumenterer for, har sat mig og min generation af kvinder fri, i virkeligheden holder mig fanget.