Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Psykiatrien er i alt for mange år blevet stedmoderligt behandlet. Og selvom vi i dag er blevet langt bedre til at tale om psykisk sygdom, så er psykiske lidelser stadig forbundet med fordomme, misforståelser og uvidenhed.
Det er, på trods af at stadig flere danskere får behov for behandling for en sindslidelse, og at flere rammes af eksempelvis angst, depression og anden psykisk sygdom end af for eksempel kræft eller hjertelidelser.
Alligevel har psykiatrien i årevis stået i skyggen af resten af sundhedsvæsenet. Den er alt for længe blevet nedprioriteret og forsømt. Med det resultat, at alt for mange patienter gennem årene er blevet svigtet, fordi hjælpen enten kom for sent, var for dårlig eller helt udeblev.
Det kan og skal vi gøre bedre. Derfor er jeg stolt over, at regeringen snart præsenterer en ny samlet 10-årsplan for psykiatrien med 20 nye hovedinitiativer, der bygger oven på de mange tiltag, vi allerede har taget.
Med den samlede 10-årsplan tilfører vi 4,6 milliarder kroner ekstra til psykiatrien. Det svarer til et løft på 35 procent. Og der er vel at mærke tale om varige midler. For det kræver vedvarende og massive investeringer og styrkede indsatser på tværs af flere områder, hvis vi skal styrke psykiatrien og tage de næste afgørende skridt.
For psykisk sygdom er blevet en folkesygdom. Fire ud af fem danskere får på et tidspunkt i løbet af livet behov for behandling for en psykisk lidelse. Og især blandt børn og unge ser vi en bekymrende udvikling, hvor flere får eksempelvis angst og depression. Børn og unges kontakt til psykiatrien er næsten fordoblet de sidste 15 år. Alene inden for de seneste fem år er henvisningerne til psykiatrien steget med 25 procent.
Samtidig har psykiatrien været præget af lange ventelister, mangel på sundhedspersonale og for få sengepladser i alt for lang tid. Otte ud af ti børn og unge, der er henvist til behandlingspsykiatrien på landets hospitaler, venter for længe på at blive udredt. Og mere end hver fjerde voksne patient, som har været indlagt, genindlægges akut inden for 30 dage.
Det kan vi ikke være bekendt. Og det skal vi have ændret på.
Jeg ønsker en stærk psykiatri, der er i stand til at hjælpe det stigende antal danskere, som slås med psykisk mistrivsel eller rammes af en psykisk lidelse. Vi skal have vendt udviklingen og løftet psykiatrien. Det kræver, at vi sætter massivt ind både i og uden for sygehusene.
Vi skal blandt andet blive bedre til at forebygge psykisk sygdom og hjælpe flere tidligere. De skal gribes i rette tid og have den fornødne hjælp og støtte, så deres tilstand ikke forværres, og de får behov for at blive indlagt. På den måde kan vi også aflaste sygehuspsykiatrien, der er hårdt presset.
Derfor er vi i fuld gang med at etablere lettilgængelige behandlingstilbud, hvor børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på en psykisk lidelse kan henvende sig sammen med deres forældre for at få hurtig hjælp uden en henvisning fra egen læge.
De nye tilbud, der er forankret i kommunerne og målrettet de 6-18-årige, skal være fuldt etableret i løbet af i år. Hovedparten af kommunerne har allerede slået dørene op. Med vores kommende udspil vil vi styrke og videreudvikle behandlingstilbuddene de kommende år, så flere børn og unge kan få støtte og hjælp, inden mistrivslen udvikler sig i en mere alvorlig retning.
Som et yderligere greb til at forebygge psykisk mistrivsel og sygdomsforværring blandt unge styrker vi adgangen til psykologhjælp. Fremover vil unge mellem 18 og 24 år med let til moderat angst og depression få ret til hurtig behandling uden egenbetaling. Hurtig psykologhjælp skal nemlig ikke kun være for dem, der kan betale selv, eller hvis forældre har en sundhedsforsikring.
Vi kan konstatere, at den nuværende ordning med psykologbehandling for unge ikke er meget værd, når ventetiden nogle steder er helt oppe på 26 uger. Derfor moderniserer vi nu ordningen og sikrer, at de unge reelt får ret til hurtig hjælp som en egentlig patientrettighed. Og hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage, så kan de unge tage pengene med og få behandling hos eksempelvis en privatpraktiserende psykolog.
Som noget nyt vil vi også etablere klinikker, hvor børn, unge og voksne kan blive udredt og behandlet for adhd og autisme. Det er udviklingsforstyrrelser, som stadig flere udviser tegn på, og det har været stærkt medvirkende til, at vi har set en kæmpe stigning i antallet af henvisninger til sygehuspsykiatrien.
Mange har derfor måttet vente på at få afklaret, om de har en af diagnoserne og efterfølgende på at få tilbudt den rette behandling. Det gælder i særdeleshed børn og unge, men også stadig flere voksne, som bliver diagnosticeret sent i livet.
Der er derfor behov for at gentænke og forstærke de ambulante tilbud, så mennesker med adhd og autisme får hurtigere og bedre hjælp. Med de rigtige redskaber kan de fleste leve et godt og normalt liv og indgå i fællesskaber i skoler og på arbejdspladser.
En tidlig og forebyggende indsats uden for sygehusene kan selvfølgelig ikke stå alene. Vi skal også styrke indsatserne over for dem, der er hårdest ramt af psykisk sygdom og har allermest brug for hjælp. Derfor vil en væsentlig del af milliardinvesteringen gå til at udvide behandlingskapaciteten i psykiatrien på sygehusene.
For i dag bliver indlagte patienter med svære psykiske lidelser desværre ofte udskrevet for tidligt, selvom de stadig har det dårligt. Flere medarbejdere kan fortælle om såkaldte ’prikkerunder’ om fredagen, hvor patienter udskrives op til weekenden for at skabe plads til nye patienter, der bliver indlagt akut. Det siger sig selv, at det er uholdbart.
Patienter med svære psykiske lidelser skal ikke udskrives, før de er færdigbehandlet. De kommende år vil vi derfor øge antallet af sengepladser og ansætte flere sundhedsmedarbejdere på afdelingerne.
Og når patienterne udskrives, skal vi være langt bedre til at støtte dem i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at den efterfølgende ambulante behandling løftes, og at vi styrker udgående, tværfaglige teams, som kan følge op på sygehusbehandlingen og for eksempel komme på hjemmebesøg.
Vi vil også etablere flere sociale akuttilbud, så borgere, der oplever en akut psykisk krise, kan få den nødvendige hjælp og støtte og dermed undgå at blive indlagt. Og vi vil oprette nye afklaringspladser i kommunerne, hvor borgere, der er færdigbehandlet og udskrevet fra sygehuspsykiatrien, kan opholde sig, mens man vurderer, hvilken støtte de har behov for, og hvordan man bedst hjælper dem videre. De skal ikke udskrives til ingenting.
Samtidig skal vi sikre mere sammenhæng i patientbehandlingen. I dag er retten til udredning og behandling på sygehusene opdelt. Det betyder, at det først skal afklares, hvad den enkelte patient fejler, før man igangsætter behandlingen.
Den tilgang giver god mening, når der kommer en patient med en fysisk lidelse, som man kan konstatere ved eksempelvis at foretage en skanning. Men det giver sjældent mening for børn og unge, der er henvist til psykiatrien. Det kan nemlig være komplekst at udrede et barn eller et ungt menneske, der har ondt i sindet. Og de har ofte brug for hurtig hjælp og behandling, så deres psykiske tilstand ikke forværres, mens udredningen er i gang.
Derfor giver vi børn og unge en ny patientrettighed. De får ret til et samlet forløb med udredning og behandling inden for 60 dage. Fremover skal udredning og behandling ses i sammenhæng for børn og unge. Og hvis regionerne ikke kan overholde den nye, samlede ret til udredning og behandling, så kan familierne vælge både at blive udredt og behandlet på et privathospital i stedet. Det skal give børn, unge og deres familier en større tryghed og kontinuitet i forløbet.
Hvis det skal lykkes at skabe en robust psykiatri, er det også nødvendigt, at vi gør psykiatrien til en attraktiv arbejdsplads. Personalet skal have plads til at udvikle sig i stærke faglige miljøer. Og det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. For vi får kun en stærkere psykiatri, hvis medarbejderne har overskud og ressourcer til at yde den nødvendige omsorg og behandling.
Derfor skal vi styrke sikkerheden for sundhedspersonalet yderligere og løfte psykiatriens anseelse. Det skal være lige så prestigefyldt at arbejde der, som i andre dele af sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet ske ved at sætte endnu flere penge af til forskning og oprette flere såkaldte multidisciplinære Psykiatri Grupper, der kan løfte kvaliteten i behandlingen og styrke de faglige miljøer. Det kan bidrage til at gøre psykiatrien mere attraktiv som arbejdsplads og karrierevej.
I årtier har psykiatrien ledelsesmæssigt og organisatorisk været adskilt fra resten af sundhedsvæsenet. Psykiske lidelser er blevet behandlet separat fra fysiske lidelser. Også selvom vi ved, at mange mennesker både har ondt i kroppen og i sindet. Det har forringet patienternes muligheder for en vellykket behandling. Og det har indirekte været med til at stigmatisere mennesker med psykisk sygdom.
Vi gør nu op med den silotænkning én gang for alle, når vi integrerer psykiatrien i det samlede sundhedsvæsen og ligestiller den med somatikken. Fremover skal patienter med både psykiske og fysiske sygdomme have én og samme indgang til sundhedsvæsnet, hvor læger, psykologer, sygeplejersker og andre faggrupper arbejder tæt sammen om patientens samlede helbred. Både det fysiske og det psykiske.
Ser vi for eksempel på mennesker med dobbeltdiagnoser – altså dem, der både kæmper med psykisk sygdom og et misbrug – så er det tydeligt, hvorfor vi skal se hele patienten og ikke kun den psykiske lidelse. Og hvorfor vi skal sikre bedre integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug. De skal ikke opleve, at de skal vælge imellem at få behandling for enten deres psykiske lidelse eller deres misbrug. De skal selvfølgelig have en helhedsorienteret indsats, hvor de får hjælp til at håndtere begge dele samtidig.
Selvom nok så mange velmenende politikere og skiftende regeringer gennem årene har gjort tilløb til at forandre og styrke psykiatrien, så er det alt for længe blevet ved de gode intentioner. Det er ikke lykkedes at løse de grundlæggende problemer i psykiatrien. Blandt andet fordi psykiatrien igennem for mange år alene har modtaget midlertidige midler fra puljer.
Derfor skylder vi hinanden, at vi nu gør 10-årsplanen for psykiatrien færdig. At vi sætter klare mål om at nedbringe ventetiderne og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Og at vi sætter de nødvendige penge bag.
Udfordringerne til trods, så er psykiatrien i dag et bedre sted end for 20 år siden. Hver dag leverer de mange dedikerede medarbejdere en stor indsats. Hjælper mennesker, der står i svære livssituationer. Mange flere patienter får hjælp nu end for bare få år siden. Behandlingsmulighederne er blevet bedre. Kvaliteten er blevet højere. Og tilbuddene er nu mere ensartede på tværs af landet. Den positive udvikling skal vi bygge videre på.
Men selvom der er flere lyspunkter, kommer vi ikke uden om, at psykiatrien står et svært sted. Derfor må vi også være ærlige og sige, at alt ikke bliver bedre i morgen. Flere steder vil sundhedspersonalet heller ikke om en uge eller om en måned kunne mærke grundlæggende forbedringer. Det bliver et langt sejt træk at opbygge tilstrækkelig kapacitet og gøre psykiatrien robust.
Psykiatrien skal genopbygges skridt for skridt de kommende år. Men med 10-årsplanen sætter vi handling bag ambitionerne om at løfte psykiatrien. Nu fuldender vi den langsigtede plan og giver psykiatrien et historisk – og ikke mindst varigt – økonomisk løft på ekstra 4,6 milliarder kroner. Dermed vil psykiatrien – hvis vi ser bort fra de øgede forsvarsudgifter – være et af de områder, hvor regeringen i disse år foretager de suverænt største investeringer. Til gavn for patienter, pårørende og personale.
Om få dage fremlægger vi en gennemarbejdet samlet 10-årsplan for psykiatrien. Jeg håber, at Folketingets partier går konstruktivt til forhandlingerne, så vi sammen kan sikre en stærkere psykiatri, hvor patienterne hurtigt får behandling af høj kvalitet, og hvor sundhedspersonalet trives.
Når vi om en årrække ser tilbage, skal vi kunne sige, at vi vendte udviklingen. At vi var med til at skabe en psykiatri, vi kan være stolte af. En stærkere psykiatri, der er fuldt ud på højde med det øvrige sundhedsvæsen.
fortsæt med at læse
