For fire år siden blev Medina kaldt en »bundløs fiasko« i en af landets mest læste aviser. Årsagen? Hendes nyeste single var ikke længere at finde på hitlisten. Samme musikanmelder havde i 2013 kaldt Lana Del Rey for en »fæl narrefisse« og Rihanna for en »tarvelig poptæve« af den simple årsag, at de to sangerinders respektive koncerter åbenbart ikke levede op til denne anmelders forventninger.
Sexismen fornægter sig ikke, og det har bestemt heller ikke altid været lige nemt at være kvinde i musikbranchen. Blinde vinkler, indgroet bias og problematiske kønsstrukturer har alt for ofte gjort forholdene urimelig svære og uretfærdige for kvinder.