Christiansborg besluttede i 2020 i huj og hast, at vi alle sammen skal sortere vores affald i hele ti forskellige såkaldte »fraktioner« – en affaldsspand til plast, en til pap og karton, en til papir osv. Men systemet virker ikke, og begrundelsen for at indføre det holder ikke.
Hvis Danmark går fra den nuværende ordning med kildesortering til central, maskinel sortering, vil det give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 milliarder kroner, når den tid og plads, som danske husholdninger og virksomheder bruger på at sortere affald, værdisættes. Det viser en analyse udført af den uafhængige økonom Jonas Herby for 1spand.nu.
Selv hvis vi ser helt bort fra danskernes tids- og pladsomkostninger forbundet med kildesortering, er der stadig en samfundsøkonomisk gevinst ved central sortering, primært fordi omkostningerne til indsamling af affaldet reduceres betragteligt.
Dansk Folkeparti fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at »gøre det muligt for danske kommuner at indføre central, maskinel affaldssortering som alternativ til den nuværende kildebaserede sortering hos hver enkelt borger«. Det er et fornuftigt forslag. Folketinget kan sætte rammerne for genanvendelse, men bør ikke blande sig i, hvordan kommunerne griber det an i praksis.
En række fynske kommuner har søgt om dispensation fra reglerne for at lade plast og mad- og drikkekartoner blive i restaffaldet og i stedet sortere det centralt, men det afviste miljøministeren og forligspartierne.
Mere central sortering af affald giver ellers god mening. Borgerne kan ikke finde ud af det nuværende komplicerede system. Skal en kuvert med bobleplast i pap eller i plast? Skal affald, der består af dels metal og dels plastik, i det ene eller i det andet? Osv.
Derfor ryger en meget stor del af affaldet i den forkerte spand, og for borgerne er løsningen ofte at komme alt muligt i restaffald, som hører til andre steder. En undersøgelse fra Københavns Kommune viste, at 69 procent af affaldet ryger i den forkerte affaldsspand.
Skraldemanden Dennis Drejer beskriver det i sin nye, fremragende bog ’Skraldemand’, hvor han også afslører, at end ikke skraldemændene selv helt kender reglerne og nogle gange kommer til at give borgere den forkerte instruks – fx om hvorvidt flamingo skal i plast eller i restaffald. Jeg har allerede glemt, hvad det rigtige svar var – og det er en del af pointen.
Men der er også mange borgere, som ikke gider at sortere affald. Her er et malende afsnit fra bogen: »For femte gang i dag melder jeg fejlsorteringer ind. I en af plastbeholderne er der en spisebordsstol og en mindre kommode, begge af træ, en anden er halvfuld af papkasser, i en tredje er det eneste indhold fem metaltønder, i den fjerde ligger tre fyldte bleposer i toppen, og den sidste toppes af en hel bunke pizzabakker i familiestørrelse.«
Men det er kun toppen af isbjerget, for Dennis er trods alt ikke Superman og har ikke røntgensyn. Han skriver senere: »Da jeg er færdig med at indsamle indholdet i dagens øvrige plastbeholdere, kører jeg til aflæssehallen på Amager Ressourcecenter og læsser lige ved 2.500 kilo af. Deriblandt masser af indhold, som bestemt ikke er plast, kan jeg se endnu mere tydeligt, nu hvor det er spredt ud på gulvet i hallen.«
Ligesom masser af andet affald havner i plastbeholderen, kommer borgerne også masser af plast i andre beholdere, såsom den til restaffald.
Som Peter Granic fra Vestforbrænding påpeger i en artikel fra TV2 Kosmopol: »Det er superærgerligt, at der er en masse, der godt kunne have været genanvendt i restaffaldet, for det er spildte ressourcer. Vi står ikke og eftersorterer det, så det bliver jo bare brændt her.«
For nyligt skrev tv2.dk, at forskellige chipposer skal sorteres forskelligt. Dem fra Taffel skal i restaffald, dem fra Kims skal i plastaffald (husk det nu). Når borgerne sorterer forkert, bliver medarbejderne sat til manuelt at eftersortere centralt. Det er ikke alene dobbeltarbejde, men manuelt dobbeltarbejde. Arbejdet kunne have været udført én gang og maskinelt, hvis vi havde central sortering, ligesom i dele af Norge og Holland.
Det nuværende system for affaldssortering er indført i hast uden de nødvendige grundige undersøgelser og dialoger med de relevante involverede parter, man kunne have forventet. »Vi er slet ikke blevet hørt… Vi har hele tiden sagt, at det ikke ville virke«, lød det 8. april 2024 frustreret fra Renovationsgruppen i 3F Kastrup.
Christiansborg bør indse, at man har begået en fejl. Man burde i stedet have tilladt central sortering af affald, som DF nu foreslår. I Norge har ROAF i nærheden af Oslo siden 2014 anvendt et avanceret eftersorteringsanlæg til affald. Robotter åbner alle restaffaldsposer og frasorterer madaffald, metaller, papir og fem forskellige plasttyper. Man bør starte med at lade plast og metal gå med restaffald. Derved kan én affaldsspand straks afskaffes, og på længere sigt bør endnu mere affald centralsorteres.
Begrundelsen for i sin tid at indføre kildesortering hos borgerne var primært, at det var godt for klimaet. Kildesortering i de ti fraktioner blev besluttet med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra 2020: »For at øge genanvendelsen og nedbringe CO₂-udledningen er det nødvendigt, at danskerne sorterer mere affald til genanvendelse«, lød begrundelsen i planen.
Men begrundelsen holder ikke. Central sortering af plast er ifølge en undersøgelse fra Rambøll hele seks gange bedre for klimaet end kildesortering hos borgerne. Erfaringer fra Norge og Holland viser, at graden af genanvendelse allerede i dag er mindst lige så god ved central sortering. Og kvaliteten af centralt sorteret plast sammenlignet med plast sorteret ved kilden (hos forbrugerne og virksomhederne) er ifølge studier omtrent den samme.
Ud over at være mere skånsomt for miljøet, skåner central sortering også borgere og virksomheder for den byrde at skulle kildesortere alt affaldet. I mange hjem, især i lejligheder, fylder de mange affaldsspande. Central sortering frigiver plads hos borgerne til mere charmerende ting end affaldsspande, der lugter. De mange spande fylder og skæmmer også gårdmiljøer, på gaden i byerne, i kolonihaver, sommerhuskvarterer og på villaveje.
Det nye system kræver flere lastbiler, som larmer, udleder CO₂ og slider på både kommunale og private veje.
Det nuværende system er heller ikke fremtidssikret. Det er en teknologisk blindgyde, som vi ikke skal bevæge os længere ned ad. EU har høje krav til mere genanvendelse i fremtiden, som næppe kan nås uden at indføre central eftersortering. Hvis affaldet alligevel skal eftersorteres maskinelt, er det dobbeltarbejde at pålægge borgerne først at kildesortere i deres hjem.
Sensorer, AI og robotter vil i de kommende år blive markant bedre til at sortere affald. Det sker en rivende teknologisk udvikling, som gør teknologien bedre og bedre til hurtigt at genkende og sortere baseret på form, materialer, kemiske sammensætning osv.
Satser vi på central sortering som fremtidens vej til genanvendelse, vil producenter af varer, der giver affald, samarbejde med dem, der sorterer affaldet for at sikre, at deres affald nemmere kan sorteres maskinelt, fx ved at anvende former, farver og mærkater, som sensorer nemmere kan genkende.
På den måde vil det løbende blive stadig bedre og billigere at sortere centralt. Derimod bliver det stadig dyrere at sortere ved kilden på grund af arbejdsløn til blandt andre skraldemænd, kontrollanter og bureaukrater, der skal administrere og håndhæve systemet, samt de medarbejdere, der skal sortere virksomheders affald. Også borgernes tid bliver mere og mere dyrebar i takt med vores stigende velstand.
Bureaukratiet og kontrollen med borgerne vokser allerede. Skraldemænd som Dennis Drejer er blevet gjort til en slags »skraldepoliti«, der skal indrapportere borgere for dårlig sortering. Herefter skal renovationsselskabet udskrive påbud eller bøder. Det vil næppe gøre det sjovere at være skraldemand. Det vil også skabe konflikt imellem naboer i boligforeninger med fælles affaldsbeholdere, når folk lurer på hinanden: Hvem er synderne? Det vil svække den danske tillidskultur.
Man kan frygte, at politikerne skruer op for overvågning og straf for at få borgerne til at makke ret og sortere affaldet, som politikerne ønsker det.
Virksomheder har trods politiske løfter om at lette regelmængden med de strikse krav til sortering i de mange fraktioner fået pålagt endnu en administrativ byrde. En eller flere medarbejdere skal nu sætte sig ind i, forstå og følge lovgivningen på dette område og sikre, at alle kolleger, der anvender affaldsbeholderne, har fået, forstået og husker instrukser og procedurer, som skal udarbejdes og dokumenteres. Alt dette koster og tager fokus fra at lave gode og billige produkter til kunderne.
Ligesom borgerne får også virksomhederne nu fra 1. juli 2025 deres eget »skraldepoliti« – et øget tilsyn med, om skraldet bliver sorteret, som politikerne har besluttet. Skraldepolitiet er finansieret af virksomhederne selv via nye gebyrer, som også skal administreres og opkræves og med risiko for påbud og bøder. Alene Københavns Kommune forventer i 2027 at komme op på 3.000 tilsyn om året. Så flere kontrollanter og gebyropkrævere i det offentlige i stedet for lærere og sygeplejersker.
I sidste ende havner hele regningen hos borgerne. Da systemet blev indført, lovede daværende miljøminister Lea Vermerlin (S), at affaldsgebyrerne kun ville stige med beskedne 55 kr. om året. Den seneste opgørelse fra Forsyningstilsynet viste, at gebyrerne indtil nu er steget med 879 kr. for lejligheder og 989 kr. for en havebolig – 16-18 gange mere end, hvad ministeren stillede os i udsigt. Men de samlede omkostninger er langt højere i form af udgifter til affaldsbureaukratiet, ringere service på andre velfærdsområder, højere priser på varer som følge af de omkostninger, systemet påfører danske virksomheder osv. For ikke at nævne eget bøvl og besvær.
Hvorfor har et stort flertal på Christiansborg begået denne brøler? Svaret er måske delvist den særlige stemning, der herskede lige efter klimavalget i 2019, hvor alle partier konkurrerede om, hvem der kunne signalere mest klima-dyd. Vi skal naturligvis reducere udledningen af CO₂ mest muligt, men det gør vi netop ikke med kildesortering. Central sortering er som nævnt seks gange bedre for klimaet.
Den samfundsøkonomiske analyse af kildesortering fra 1spand.nu viser, at kildesortering er en ekstremt ineffektiv måde at reducere CO₂-udledningen på. Det koster danskerne cirka 37.200 kroner at reducere udledningen af CO₂ med et ton ved hjælp af kildesortering af affald (også kaldet CO₂-skyggeprisen). Ifølge Klimarådet bør de dyreste tiltag, der skal iværksættes for at nå 70 procent målet, ikke koste mere end 1.500 kr. per ton CO₂ for at være omkostningseffektive. Kildesortering af affald er altså 25 gange dyrere end, hvis man i stedet valgte at reducere CO₂-udledningen på mere omkostningsbevidste måder.
Selv uden at regne tids- og pladsomkostninger med er CO₂-skyggeprisen ved kildesortering cirka 3.800 kroner, hvilket ifølge Klimarådet er 2½ gange mere, end hvis man valgte mere effektive måder at reducere udledningen på.
En anden grund til Folketingets affalds-fadæse er måske dygtig lobbyisme fra plastindustrien. De nuværende regler giver kun mulighed for at genanvende plast til fødevareemballage, hvis det har været kildesorteret hos borgerne.
For miljøets skyld er det helt ligegyldigt, fordi fødevareemballage udgør en meget lille del af den samlede plastanvendelse. Vi kunne få genanvendt meget mere plast samlet set ved central sortering af plasten end ved kildesortering, fordi utroligt meget plast går til spilde ved kildesortering, fordi borgerne som nævnt sorterer forkert. Denne spildte plast ville være blevet genanvendt ved central sortering – bare til andre formål end lige præcis fødevareemballage (fx møbler, rør, byggematerialer osv.)
De danske fødevareproducenter vil gerne kunne påføre deres emballage emblemer med tekst såsom »Minimum 55 % genanvendt plast« for at tiltrække kunder. Derfor vil de store fødevareproducenter have kildesortering, selvom det samlet set ikke er bedre, men værre for miljøet og påfører borgerne og resten af erhvervslivet store omkostninger.
Politikerne har altså ladet meget lille hale (plastindustrien) logre med en meget stor hund (borgerne, erhvervslivet og samfundet). Det kan forligspartierne imidlertid gøre godt igen ved at ændre kurs. Central sortering af affald er fremtiden, og derfor vil det være en fordel at vælge den vej allerede nu i stedet for den nuværende lavteknologiske blindgyde.
For at hjælpe fødevareproducenterne vil jeg samtidig foreslå at ændre reglerne, så også centralt sorteret plast, der har ligget med restaffald, kan anvendes til fødevareemballage. Eksperter påpeger, at der i dag findes teknologier, der kan fjerne al forurening fra plast, så den er sikker til at anvende som emballage til fødevarer, også selvom den har ligget sammen med restaffald.
Hvor langt vi kan komme mod nul kildesortering afhænger af den teknologiske udvikling. Måske kan vi i fremtiden nøjes med én spand med to rum: et til madaffald og et til resten. Folketinget bør starte med allerede nu at tillade central sortering af plastaffald, drikkekartoner og metal. Så kan vi straks droppe én spand til glæde for borgere og virksomheder.
fortsæt med at læse
