Køb, køb, køb, hedder det, når der tales om indkøb af våben og andet forsvarsmateriel. Og der er brug for det. Men mens vi taler om militær sikkerhed, skal vi ikke glemme at tale om overlevelse. Handler vi ikke nu, bliver det måske ikke krigen, der tager livet af os, men klimakatastrofer, forurening og sprøjtegifte i vores vand og fødevarer.
Parallelt med sikkerhedspolitik og oprustning, skal vi sætte turbo på den grønne omstilling – ikke mindst af vores landbrug og fødevareproduktion til mere økologi. Det kan ovenikøbet hjælpe os med at undgå fødevaremangel og være en ikke uvæsentlig brik i kampen for fred.
Lad os ikke glemme at passe på den planet, som vores børn, børnebørn og fremtidige generationer skal vokse op på. Ingen ønsker at fejre den fred, vi alle håber kommer hurtigt, med den ene fod i graven, fordi vi ikke gjorde det rigtige i tide.
Da Rusland på brutal og kynisk vis invaderede Ukraine 24. februar 2022, spredte der sig hurtigt en nervøsitet: Ville Europas kornkammer, Ukraine, blive så hårdt ramt, at landet ikke kunne eksportere hvede, solsikkeolie og andre råvarer som tidligere? Og ville det føre til global fødevaremangel?
Den konventionelle landbrugslobby var ikke sen til at foreslå en afblæsning af samtlige grønne initiativer i Danmark og EU – med det argument, at ønsket om grøn omstilling måtte vige for behovet for øget fødevareproduktion i Europa. EU skulle blive mere selvforsynende i en tid med krig i Ukraine.
Det europæiske fællesskab havde ellers i årene op til lagt kræfter i en grøn omstilling af landbruget – med Danmark som en af frontløberne. Men nu skulle det hele sættes på pause, mente de konventionelle landbrugsorganisationer, og stort set alle EU-fødevareministre råbte med i kor. Jeg var Danmarks fødevareminister på det tidspunkt, og jeg stod – i modsætning til mine kolleger i EU – fast på den grønne omstilling.
Som jeg sagde flere steder dengang: Ruslands krig mod Ukraine understreger behovet for at sætte turbo på den grønne udvikling, vi allerede har sat i gang. For grøn omstilling af landbruget sikrer flere, ikke færre, fødevarer – og så er det præcis dét, der skal til for at undgå et kollaps af vores økosystem.
Allerede under Første Verdenskrig konstaterede den danske læge Mikkel Hindhede, at man kan producere langt mere mad til mennesker per hektar, når man dyrker afgrøder direkte til mennesker i stedet for foder til dyr. Fødevaresikkerhed handler altså også om at spise lidt mindre kød og lidt mere grønt.
En tankegang, der er helt i tråd med de officielle kostråd, som støttes af eksperter og organisationer inden for både klima, miljø og sundhed – fra Concito til Kræftens Bekæmpelse. Vejen til større fødevaresikkerhed er nemlig også vejen til mindre sygdom, færre skrante-år, bedre klima, renere miljø, plads til natur og rigere dyreliv.
At de konventionelle landbrugsorganisationer og mange af EU’s fødevareministre brugte angrebet på Ukraine til at forsøge at afblæse den grønne omstilling, handlede altså ikke om fødevaresikkerhed, men måske mere om lobbyisme og egennyttighed.
Hvad er det så for noget sludder med, at grøn omstilling og økologi kan være med til at vinde krigen?
»Har du slugt søm og sniffet lim?«, kan jeg næsten høre kritikerne spørge.
Men prøv nu at høre: Store dele af den kunstgødning, det konventionelle landbrug bruger, produceres ved hjælp af russisk gas. Selv om EU forsøger at undgå import fra Rusland og har investeret massivt i varmepumper, fjernvarme og endda atomkraft, sniger den russiske gas sig altså stadig ind – gennem produktionen af kunstgødning.
Her kunne en omlægning til økologi være endnu et lille, men vigtigt, skridt i kampen mod Ruslands krigsøkonomi. For i økologisk landbrug bruger man ikke kunstgødning. Og selv om det kun er et lille skridt, er det et skridt, vi ikke har råd til at undlade
Lad mig vende tilbage til kernen i mit budskab: Tager vi ikke ansvar og omstiller vores landbrug til økologi, bliver resultatet både dyrt, grumt og livsfarligt. Her et par eksempler: Når der bruges kemiske sprøjtemidler i landbruget, kan det føre til alvorlige sygdomme som for eksempel kræft. Læs blot professor i miljømedicin Philippe Grandjeans stærkt læseværdige bog ’Du er giftig – og nogen prøver at skjule det’ (Politiken Forlag, 2025), hvis du er i tvivl.
Ifølge Geus findes der pesticidrester i 51,8 procent af de analyserede danske vandboringer – og fund over grænseværdien i 13,3 procent. En ny boring koster forbrugerne mellem 5 og 10 millioner kroner. Og pesticidrester findes ikke kun i grundvandet, men også i fødevarer: 44 procent af udenlandske ikke-økologiske gulerødder indeholder sprøjterester – mod 0 procent i de økologiske. 94 procent af udenlandske ikke-økologiske jordbær indeholder sprøjtegifte – mod 0 procent i de økologiske.
Pesticiderne bærer også en stor del af ansvaret for det dramatiske tab af biodiversitet i det dyrkede land. De slår urter og insekter ihjel og dermed føden for agerlandets fugle. Biodiversiteten i agerlandet er stærkt presset af landbruget. Aarhus Universitet konkluderer i deres rapport ’Danmarks biodiversitet 2020’, at agerlandets biotoper og dyrearter er på voldsom tilbagegang. Og tilbagegangen i bestanden af ‘landbrugslandets ynglefugle‘ er større end for øvrige ‘almindelige ynglefugle‘.
Siden 1976 er stær, bomlærke, sanglærke og vibe gået tilbage med hhv. 63 procent, 59 procent, 70 procent og 79 procent. Agerhønen, der er stærkt tilknyttet agerlandet, er gået tilbage med 82 procent. Tilbagegangen skyldes manglende biotoper i agerlandet og manglende fødegrundlag. Og for at føje spot til skade låser det os fast i en afhængighed af sprøjtegifte, når vores naturlige hjælpere er væk.
Med til historien hører, at vi i årevis har talt om døde fjorde og have, hvor bestanden af fisk og andre vanddyr er næsten væk. Også her peger forskningen på udledninger fra et overdrevent gødningsforbrug i det ikke-økologiske landbrug som en væsentlig årsag. Dertil kommer, at vi endnu ikke kender de langsigtede skadevirkninger på jordens mikroliv, når der bruges sprøjtegifte. De kan vise sig at være meget værre end vi frygter. Derfor er hensynet til biodiversitet – og et klart nej til kunstige sprøjtemidler - et af de væsentligste argumenter for økologi.
En beregning fra Ifro (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonoki ved Københavns Universitet) viser, at Danmark kan opnå en samfundsgevinst på over 12 milliarder kroner om året, hvis alle spiste efter de officielle kostråd – altså lidt flere grøntsager og bælgfrugter og lidt mindre kød.
Vi ved fra hospitaler og offentlige kantiner, at når køkkener omlægges til økologi, følges kostrådene i højere grad – fordi der simpelthen kommer mere grønt på tallerkenen. Kødet, der nu har en højere kvalitet og er forbundet med bedre dyrevelfærd, er der så lidt mindre af. Det er altså bare om at komme i gang.
Med økologien tager vi også et effektivt skridt til at forebygge risikoen for antibiotikaresistens. Økologiske dyr går ude, har mere plads, frisk luft og så er der færre af dem. Det giver et lavere medicinforbrug, hvilket er helt afgørende for at afværge resistens mod antibiotika, så vi ikke ender i en situation, hvor vi ikke kan behandle en simpel halsbetændelse, og hvor enhver lungebetrædelse er livsfarlig.
Det er både dyrt og dumt ikke at tænke mere økologisk. Ifølge Københavns Universitet overvurderes Danmarks bnp med hele 10 procent, fordi vi ikke medtænker skader på miljø, klima og natur. Medregner vi det, vi alene skylder naturen, er vi 245 mia. kr. i minus årligt. Alligevel svigtes den økologiske omstilling igen og igen politisk. Det skyldes efter min mening en grundlæggende økonomisk og politisk systemfejl i Danmark.
For trods økologiens veldokumenterede samfundsgevinster – som beskyttelse af drikkevand, reduktion af pesticider og antibiotika, lavere CO₂-udledning og styrket biodiversitet – får økologien kun begrænset politisk og økonomisk støtte. Interessen for at belønne investeringer med umiddelbar kommerciel og forretningsmæssig gevinst er langt større end med økologien, hvor gevinsten er samfundets – altså os alle.
Et slående eksempel på denne systemiske forskelsbehandling er tildelingen af støtte til hhv. pyrolyse og økologi. Og dette skriver jeg ikke, fordi jeg her det fjerneste imod pyrolyse-initiativet. Tværtimod. Jeg skriver det alene for at illustrere forskellen. Pyrolyseindsatsen der forventes at give en CO₂-reduktion er beskedne 300.000 ton i 2030 støttes med omkring 10 milliarder kroner til udvikling.
Mens økologien med den eksisterende målsætning om økologisk arealfordobling forventes at reducere CO₂ med hele 500.000 ton og give yderligere fordele (drikkevand, biodiversitet, antibiotikaforbrug) kun støttes med 50 millioner kroner om året. Systemet er altså blindt for de kollektive besparelser, som økologisk produktion medfører, mens det støtter initiativer, de hurtigt og let kan kapitaliseres privat.
Ønsker vi reel grøn omstilling, skal vi turde gentænke, hvordan værdi defineres og belønnes i det samfundsøkonomiske regnestykke. Mens vi samler mod og opbakning til de større og mere systemiske ændringer, kan vi starte med mere konkrete politiske initiativer:
Vi skal skabe en klarere sammenhæng mellem pris og bæredygtighed. De mest belastende produkter bør være dyrest at producere og købe. Det kræver politiske rammer, der belønner bæredygtighed – via skattemæssige incitamenter og støtteordninger.
Vidste du, at økologiske forbrugere betaler ca. 700 millioner kr. mere i moms, end hvis de havde købt konventionelle varer? Hvis momsen på økologi afspejlede klimabelastningen, burde den være lavere. Det virker ikke rimeligt, at forbrugere, der ønsker at tage ansvar, pålægges en slags ’dummebøde’. Slet ikke når det meste af Folketinget er enige om at fremme økologien.
Offentlige køkkener som fx skolemadsinitiativer, hospitaler, rådhuse og plejehjem bør have krav om økologiske måltider – fx 60 procent, svarende til det økologiske spisemærke i sølv. Og når arbejdsgivere i dag kan servere billig frokost til medarbejderne, uden at de beskattes af det, bør der stilles krav om økologisk andel – også her giver de 60 procent til at starte med mening.
EU’s landbrugsstøtte bør omlægges, så den belønner bidrag til samfundsgoder: Rent drikkevand, biodiversitet, lavt klimaaftryk og dyrevelfærd. EU-kommissionen arbejder for tiden på et udspil. Desværre tyder det på, at EU-Kommissionen hænger fast i fortidens brug af landbrugsstøtten som en slags socialpolitik og holdkæftbolsje for de værste traktordemonstranter, frem for at fokusere pengene på reel grøn omstilling. Det er altså om at være vågen og kæmpe for forbedringer.
I Økologisk Landsforening har vi sammen med andre organisationer taget initiativ til et stort europæisk topmøde om økologi, Organic Summit 25, der afholdes i Den Sorte Diamant i København 18.-19. august i år – med mere end 400 deltagere fra ind- og udland.
I forbindelse med Organic Summit 25, sætter vi for alvor økologien på dagsordenen – visionært, offensivt og ansvarligt. Her vil vi også præsentere vores bud på et klogere, grønnere og mere bæredygtigt landbrugsstøttesystem: Et centralt element i vores anbefalinger, der er lavet i samarbejde med otte andre grønne organisationer, er en gradvis udfasning af den direkte indkomststøtte, som i dag udgør hovedparten af EU’s landbrugsbudget.
I stedet foreslås det, at støtten målrettes samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd. Konkret foreslås det, at den direkte indkomststøtte senest i 2034 maksimalt må udgøre 50 procent af det samlede støttebudget
Til sidst – og vigtigst: Økologi skal tænkes ind som en strategisk del af politikken på tværs af alle tænkelige områder, for eksempel fødevarer, sundhed, klima og miljø. Vi har ét fælles ansvar – og én klode.
Mens vi venter på politikerne, kan du allerede i dag gøre en forskel: Vælg økologisk, når du handler. Spørg din lokale restaurant, om de ikke skal have det økologiske spisemærke. Tal med din arbejdsplads, dit plejehjem eller din skole.
Vi har kun én jord. Lad os tage ansvar – og give jorden videre i bedre stand til dem, der kommer efter os. Vi må og skal ikke skyde os selv i foden, mens vi har travlt med at vinde freden. Vi må ikke overse denne kæmpe fare for klimakatastrofer, voldsomme miljøproblemer og et ødelagt og sundhedsskadeligt fødevaresystem. Vi skylder fremtiden både at vinde freden og sikre vores overlevelse.
fortsæt med at læse
