Mens sana in corpore sano – latin for ’En sund sjæl i et sundt legeme’. Sådan startede en kronik vi skrev i denne avis i 2019 med fokus på bevægelse og fysisk aktivitet hos især børn og unge. Vi beskrev her den daværende utilstrækkelige fysiske aktivitet for mange børn og unge og konsekvenserne af dette på kort og lang sigt på basis af den akkumulerede viden på området.
En øget risiko i voksenlivet for overvægt, type 2-diabetes, hjertekarsygdom, kræft, demens og andre folkesygdomme er nogle af de langsigtede konsekvenser. Ligeledes, at det er langt bedre at forebygge end at reparere på disse mange sygdomme, både for det enkelte menneske og samfundsøkonomisk.
Vi satte vores lid til og forhåbninger om en politisk velvilje til at implementere folkeskolereformen fra 2014 om mindst 45 minutters fysisk aktivitet i skolen hver dag, indførelse af obligatorisk idræt på alle ungdomsuddannelser og karaktergivning som også baserer sig på engagement og deltagelse, udover på egentlig idrætsmæssig performance. Det kunne være et godt skridt i den rigtige retning.
Hvad er så sket siden? Er anbefalingerne ændret med hensyn til fysisk aktivitet? Hvordan går det med folkeskolereformen?
Både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler fortsat 60 minutters fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet hver dag for børn og unge. Desværre er det kun ca. 30 procent af børn og unge som lever op til denne målsætning, ifølge f.eks. vidensopsamlingen fra 2022 fra Active Healthy Kids.
Det vides, at de børn, som dyrker fysisk aktivitet mere end 60 minutter om dagen har en tredjedel mindre risiko for at udvikle overvægt. Trods det, er lovkravet fra folkeskolereformen 2014 om minimum 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af en skoledag blevet rullet tilbage i den seneste folkeskoleaftale fra marts 2024.
Dette er blevet erstattet med, at det nu er op til den enkelte skole at vurdere, hvor meget fysisk aktivitet der skal indlægges i undervisningen i løbet af en skoledag. Ud over det er timetallet i idræt blevet reduceret fra tre til to timer om ugen for klassetrinene 7.-9. klasse.
Dette kan virke ganske utilstrækkeligt og jo på ingen måde en garanti for, at det sikres, at børnene får bevæget sig i løbet af en dag i skolen. De lærende og adfærdsændrende elementer på dette område, som skulle være folkeskolens fornemste opgave, og som børnene kan tage videre med sig ind i voksenlivet risikerer at gå tabt.
Det er essentielt at børn og unge lærer om vigtigheden og glæden ved fysisk aktivitet – især med henblik på at fysisk aktivitet kan manifestere sig - også efter skoletid! Vi mener skolen har en afgørende rolle her.
Men hvordan går det så med de livsstilssygdomme, som en øget fysisk aktivitet skulle være med til at forebygge? Har vi knækket kurven for udviklingen af livsstilssygdomme i Danmark?
Nej desværre ikke overbevisende. Ifølge analyser fra Kommunernes Landsforening og Statens Institut for Folkesundhed fra 2023 har mere end 1 mio. danskere i dag en kronisk sygdom. Antallet af mennesker med hjertekarsygdom, type 2-diabetes og kræft stiger desværre fortsat. Retfærdigvis skal det siges, at noget af denne stigning skyldes at vi er blevet bedre til at behandle disse sygdomme, og dermed at mennesker lever længere med sygdommene, hvilket naturligvis er positivt.
Imidlertid viste den sidste sundhedsprofil af befolkningen fra 2021, at mere end halvdelen af alle voksne er overvægtige, og hver femte person er stærkt overvægtig. Vi ved at overvægt tidligt i livet er forløberen for mange af de kroniske folkesygdomme. Dette inkluderer også f.eks. bevægeapparatsygdomme som slidgigt og rygsmerter, og forhøjet blodtryk og kolesteroltal, som igen kan føre til hjertekarsygdomme.
Tal viser at den store stigning i hyppighed af overvægt sker i de unge år mellem 25 og 34 år. Helt nye data fra Danmark viser at langt flere børn og unge får konstateret type 2-diabetes, en sygdom som man for få år siden stort set kun så hos voksne og ældre mennesker. Denne udvikling kan formentlig tilskrives tiltagende overvægt og at børn og unge bevæger sig mindre.
Overordnet set vurderes det fysiske helbred som godt eller fremragende hos 78 procent. Det lyder umiddelbart ganske højt, men er faktisk faldet fra 85 procent i 2010, med det største fald hos unge mellem 16 og 24 år. Et udfordret mentalt helbred angives hos knap en femtedel af befolkningen, men bekymrende at det er de unge som er mest udfordret.
Således angiver mere end hver tredje kvinde mellem 16 og 24 år at være i dårlig trivsel, og over halvdelen af unge kvinder i den alder angiver et højt stressniveau.
Stressniveauet i befolkningen er steget med 50 procent siden 2010 ifølge de seneste undersøgelser. Hver tredje og fjerde unge kvinde har henholdsvis angst eller føler tegn på ensomhed, unge mænd noget mindre.
Alt i alt viser de nyeste data at stress, dårlig trivsel og overvægt er tiltagende hyppigt forekommende i de yngre aldersgrupper og at livsstilsbetingede kroniske sygdomme er hyppige i de ældre aldersgrupper, ses nu hyppigere hos yngre, og at antallet af personer med kroniske sygdomme ikke er faldende.
I Danmark har vi en særlig og stærk tradition for et godt foreningsliv. Ifølge Idrættens Analyseinstitut er den mest populære organiseringsform for børn og unge til stadighed foreningsidrætten, men hvad gør netop det at dyrke idræt i foreningsregi så attraktivt?
Københavns Universitet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital og Danmarks Idrætsforbund har undersøgt, hvad der motiverer de unge til at dyrke idræt. Her lyder konklusionen blandt de 7000 deltagere mellem 12 og 20 år, at en sjov og legende tilgang, udvikling og de sociale fællesskaber er det vigtigste.
Netop fællesskabet omkring idrætten eller den fysiske aktivitet, mener vi også står centralt for den gode oplevelse. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) kobler ‘den gode idrætsoplevelse’ med en generelt mere aktiv livsstil op gennem barndom, ungdom og senere voksenlivet.
På den anden side medfører gentagne dårlige oplevelser med fysisk aktivitet, f.eks. i skoletiden, ikke overraskende en mindre aktiv levevis senere i livet. For at fremme de gode oplevelser med idrætten spiller blandt andre idrætslærere i folkeskole- og gymnasieregi en afgørende rolle. Både til at introducere de unge til forskellige idrætter samt skabe og medvirke i idrætsfællesskabet og forhåbentlig derigennem skabe idrætsglæde og gode oplevelser.
Dette taler ind i Idrættens Analyseinstituts (IDAN) anbefalinger om et øget fokus på idræt i landets skoler. Konkret handler det om at opkvalificere både pædagogers og læreres kompetencer til at inddrage bevægelse i løbet af en skoledag – ikke kun i idrætsundervisningen, men som en naturlig del af undervisningen. Dette kan – på sigt – måske endda styrke fællesskabet i klassen.
Flere større undersøgelser viser altså at den gode idrætsoplevelse er forbundet med større idrætsglæde, trivsel og fastholdelse hos børn og unge og dertil hørende fysiske og mentale positive effekter.
At være jævnligt fysisk aktiv er så veldokumenteret gavnlig for vores såvel fysiske som mentale helbred, at vi tænker ikke at det behøver at uddybes yderligere i denne kronik. Men hvad med naturen? Hvad gør naturen for os som mennesker? Og hvad gør fysisk aktivitet i naturen for os? Det er et nyere og mere uopdyrket forskningsfelt, men der er faktisk en del undersøgelser der har set på det igennem de sidste 10 år.
Selvom der er meget vi endnu ikke ved, er evidensen for selvstændige sundhedseffekter blevet mere tydelig. At opholde sig jævnligt i naturen øger i sig selv den fysiske sundhed. Det medfører et bedre immunforsvar og dermed færre infektioner, lavere blodtryk og en bedre søvn, både for børn, unge og voksne.
Mentalt sker der en reduktion af stresshormonet kortisol ved ophold i naturen, altså mere ro, og ophold i naturen fremmer det såkaldte parasympatiske nervesystem, hvilket har samme effekt. Det bedrer simpelthen humøret og synes at nedsætte risikoen for depression, samt giver muligvis en bedre restitution af hjernens aktivitet. Noget der kan være vigtigt efter en lang dag i skolen eller en udfordrende arbejdsdag.
Naturen synes at øge følelsen af samhørighed og eksistens. Undersøgelser har vist, at børn og unge, der er opvokset i miljøer nær og i naturen, har klart mindre tendens til psykiske lidelser og en øget fysisk og mental ’robusthed’. Der er heller ingen tvivl om at jo mere børn og unge opholder sig i naturen, jo mere øger det i sig selv den fysiske aktivitet.
Men hvad skal ’dosis’ være, og hvad er det i naturen, som virker? Modsat retningslinjer og anbefalinger for fysisk aktivitet i forskellige aldersgrupper findes der ingen anbefalinger om ophold i naturen, hverken internationalt, f.eks. fra WHO eller nationalt, fra f.eks. Sundhedsstyrelsen. Er der noget der tyder på en minimumsgrænse for hvornår man kan forvente positiv effekt af ’nature exposure’ hos børn, unge og voksne?
Det er ganske givet ikke tilstrækkeligt belyst, men en undersøgelse af knap 20.000 personer fra 2019 viste at minimum 120 minutters ophold om ugen i naturen havde klar positiv effekt, og med øget effekt op til 300 minutter om ugen.
Hvad det er, der egentlig giver kvalitet i opholdet i naturen er ikke endelig afklaret, men utvivlsomt er sammensætningen af fysisk aktivitet og naturophold en gunstig kombination.
Det giver derfor god mening at prioritere og tilrettelægge mere fysisk aktivitet i og omkring naturen, for på den måde at drage nytte af en kombineret gavnlig effekt.
Vi mener, der er behov for at styrke, udvikle og skabe sammenhæng mellem dyrkelse af fysisk aktivitet og idræt, fællesskaber og natur i en bredere kontekst. Der er meget der peger i retning af at alle tre ting har meget positive effekter på menneskets fysiske og mentale tilstand. At kombinere og styrke idræt, fællesskab og natur vil have både kort- og langsigtede gode perspektiver.
Hvis vi virkelig kan udfolde dette i en bred kontekst på tværs af sociale skel, kan vi medvirke til at knække overvægtskurven, øge trivsel og mindske stress hos børn og unge og dermed være med til at forebygge de store livsstilssygdomme.
Som en ‘bieffekt’ vil en øget tilstedeværelse og læring i naturmiljøer sandsynligvis øge børn og unges forståelse og interesse for klima, natur og biodiversitet. Vi ved desværre, at børn og unges distancering til naturen og naturmiljøer er øget, blandt andet på grund af det øgede skærmforbrug og ophold indendørs. Som en lærer udtrykte det: ’Tidligere genkendte børnene og talte om mælkebøtter, nu omtales samme som ”planter”’!
Folkeskolereformen fra 2014 skal enten tilbagerulles eller der skal etableres nye lovmæssige krav om implementering med hensyn til fysisk aktivitet i skolerne. Idræt skal styrkes timemæssigt i folkeskolen og være et obligatorisk fag på alle ungdomsuddannelser, inklusive den kommende EPX uddannelse.
Det er her utrolig vigtigt: At idræt og fysisk aktivitet skal være sjovt og motiverende, og der bør være en langt større integration af den lokale foreningsidræt i skolerne. Der bør være vægt på en læring om vigtigheden og effekten af fysisk aktivitet samt en guidning og træning i, at børn og unge finder eller genfinder glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet.
Naturen bør have en langt større rolle i den obligatoriske idræt. Det bør prioriteres og planlægges, at flere fysiske aktiviteter rent faktisk foregår udenfor i naturen eller i naturlige miljøer. Man kunne forestille sig f.eks. lektioner i ‘Friluftsliv’, hvor læringsmålene er både fysisk aktivitet, naturforståelse og en læring om, hvordan naturen og jorden bringer os sunde og næringsrige fødevarer.
Et eksempel på sidstnævnte er Haver til Maver konceptet til børn i skolerne, som heldigvis nu er på vej til at få en national udbredelse. Endelig kan man overveje brug af digitale medier og apps til at understøtte naturoplevelse og forståelse for naturen.
Det skal dog gøres med omhu og tilrettelæggelse for netop ikke at forstyrre naturoplevelsen, som f.eks. opfølgning efter naturoplevelserne. Der er behov for yderligere forskning i naturens gavnlige effekter, kvalitet og kvantitet i naturopholdet, og samspillet med natur og fysisk aktivitet i forskellige aldersgrupper. Måske er tiden nu inde til at udarbejde nationale råd og vejledninger i naturophold for henholdsvis børn, unge og voksne. Danmark kunne være foregangsland på dette område.
Alt dette kræver dog handling og mod hos vores politikere lokalt og nationalt. Fuldt implementeret venter potentielt store individuelle og sundhedsmæssige gevinster, såvel som en samfundsmæssig gevinst på lang sigt. Ikke mindst en potentiel aflastning af vores trængte sundhedsvæsen, hvor vi gerne skulle have en opbremsning i antallet af mennesker med behandlingskrævende kroniske sygdomme.
Er der mon vilje til at styrke både sjæl og legeme og det gode lange liv?
fortsæt med at læse
