Lyt til artiklen
Da jeg forleden befandt mig i et propfyldt IC-tog på vej mod Jylland, blev jeg mødt af et sjældent syn: en mand i 30’erne, som stod og lænede sig op ad væggen i mellemgangen med en åben bog imellem hænderne.
En lettelse, ja glæde ligefrem, skyllede ind over mig, og jeg kunne ikke undgå at trække på smilebåndet, for det sidste halve år især har jeg været træt og ked af, hvor meget den skærm fylder, og hvor lidt jeg tror, at vi forstår alvoren af, hvor skadeligt det er for os og vores evne til at relatere til hinanden i den virkelige verden.
