Lyt til artiklen
For nylig mødte jeg et bemærkelsesværdigt individ, der hverken identificerede sig som kvinde eller mand – det ultrakorte pandehår havde på forhånd afsløret det usagte. Personen var non-binær og brugte pronominerne de/dem, og som barn af den næstmest woke generation stod jeg helt forstående med min indoktrinerede tolerance og ytrede: »klart, du ikke skal lade dig definere ud fra samfundets heteronormative tanke. Og du skal bare være 100 procent dig selv. JEG FORSTÅR!«.
Men jeg forstod ikke – jeg stod mest bare og tænkte på, om mennesket, jeg stod overfor, havde så mange forskellige personligheder inden i, at der var behov for at referere til en hel gruppe, når der nu skulle bruges de og dem.
