Sorg er blevet en ting. Sådan tror jeg, min 17-årige datter ville formulere det. Lige nu fylder sorg nemlig som tema på både tv, i radioen, i aviserne herhjemme og i en række programmer om både kendte og mindre kendte danskere. Sorg er kommet på skoleskemaet, og sorg er blevet et begreb, vi som samfund er begyndt at dissekere i forsøget på endnu bedre at kunne forstå sorg som begreb.
Sorg kan hverken ejes, vejes eller måles. Sorg rækker ud over tro og tid. Sorgen er alles og ingens på samme tid. Hver gang et menneske dør, efterlades en række pårørende med et savn og en sorg. Et tab tilhører dermed aldrig kun den nærmeste familie, men alle, der havde kendskab til vedkommende. Familie, venner, naboer. Kolleger, ekskærester og bekendte. Tabet har de til fælles. Alle omkring et menneske rammes i større eller mindre grad, når et menneske går bort.
