Lyt til artiklen
Jeg skriver det her fra mit værelse en tidlig morgen. Klokken er 5.30, og jeg er stået op i erkendelse af, at jeg ikke kan sove længere og at der ikke er nogen pointe i at prøve mere. Jeg sover ofte dårligt om natten, fordi jeg med mine kun 22 år har krudt i røven og ikke føler mig specielt træt, når jeg går i seng – fordi jeg ikke laver særlig meget for tiden. I hvert fald ikke tilnærmelsesvis så meget, som jeg plejede at lave.
Jeg har nemlig brugt de seneste fem måneder på at komme mig over en stresssygemelding, som jeg fik tilbage i oktober. Det gør mig til en af de mange unge vestlige kvinder, som er overrepræsenteret i statistikkerne om mistrivsel.
