Lene Sørensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Lene Sørensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Kronik afEsben Bøgh Sørensen

Ph.d., Seniorforsker i landbrugshistorie ved Det Grønne Museum

Ved at fokusere ensidigt på ekstremavl risikerer vi alene at afbøde dens konsekvenser uden altså grundlæggende at rokke ved den avl, der historisk er udviklet til at understøtte den nuværende eksportorienterede, industrielle griseproduktion.

Det er ikke nok at være forarget over svinelandbruget

Lyt til artiklen

I 130 år har dansk landbrug drevet systematisk avl på grise. Men hvornår blev avlen ekstrem? Historien viser, at der ikke findes nogen normaltilstand for griseavlen. Gennem tiden har avlen tværtimod understøttet vidt forskellige formål og produktionsformer. I dag har vi en enestående mulighed for at tage en bredere debat om, hvilken griseproduktion vi ønsker, og hvilken avl der bedst kan understøtte den ønskede omstilling.

Med svinevalget er der sket et reelt opbrud i samfundets syn på dansk griseproduktion. Opbruddet kommer i kølvandet på de seneste års offentlige debat om landbrugets fremtid. Centralt i debatten står husdyrene og især de klima-, miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af den omfattende griseproduktion i Danmark.

Lene Sørensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her