Jeg er 85 år. Og i juni måned blev jeg cand.jur. fra Aarhus Universitet.

Det hele startede for seks – syv år siden, hvor jeg kom til over for min søn, Poul, der er advokat, at brokke mig over, at jeg syntes, at al min tid var blevet til fritid, og at jeg ikke fik nok mentale udfordringer. »Jamen, du kan da bare begynde at læse jura«, sagde han.

Det tænkte jeg lidt over. Jura har egentlig altid interesseret mig, og administration af og bidrag til udarbejdelse af især miljø- og planlove var i mange år mit daglige ansvarsområde, først som amtsvandinspektør og senere som teknisk direktør i Storstrøms Amt. Og endnu senere, da jeg arbejdede i WHO, blev aspekter af international lov føjet til. Men alligevel. Fra denne generelle og erfaringsbaserede interesse er der dog et stykke vej til ligefrem at begynde på jurastudiet. Derfor spurgte jeg ham: »Hvad skal jeg bruge jurastudiet til?«

»Du kan jo blive advokatfuldmægtig hos mig«, sagde han. Og tilføjede så: »Hvis du da nogensinde bliver færdig«.

Ud over den åbenlyse provokation, der uden tvivl var kærligt og opmuntrende ment, indebar Pouls svar jo også et fantastisk perspektiv: At komme til i en sen alder at indgå i et arbejdsfællesskab med sin søn. Den mulighed kunne jeg ikke lade gå fra mig.