0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fedmens slavehær

Hvert femte barn i Europa er overvægtigt. Det er jeg også. Min diabetes er selvskabt, jeg har selv spist mig til den. Men den er også resultatet af, at vi ikke tager fedmetruslen lige så alvorligt som terror.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En dag ringede doktoren efter et rutinetjek.

»Kom straks, du har diabetes«.

»Dia-hvad-for-noget?«.

Jeg har kun tyve års uddannelse, så jeg vidste ikke en dyt om sukkersyge. Jeg måtte på nettet og læse om sygdommen. Jeg kunne blive blind, få åreforkalkning, blive impotent, miste benene, og efter amputationen: i kørestol i resten af et forkortet liv. Det var skræmmende udsigter. Så gik jeg ind på diabetes.dk, meldte mig i Diabetesforeningen, købte en lille blodsukkermåler og smed hurtigt otte beslutsomme kilo.

Siden har jeg hver måned fået et fremragende blad med nyt og gode råd. Hver weekend cykler jeg et par timer rundt om Furesøen eller gennem Dyrehaven og hilser på hjortene, når de står op og spiser. Jeg har indrettet motionsrum i kælderen med motionscykel og romaskine og kan samtidig se fjernsyn til nyhederne.

Der er et liv efter den chokerende melding. Pillerne morgen og aften er lettere at styre end at holde alle forsætterne om sund mad og daglig motion. Før havde jeg været med i forskellige patientorganisationer for at støtte dem. Nu meldte jeg mig ind, både for at støtte og selv at få støtte.

Jeg fik en skrap diæt fra lægen og en uhyggelig lang liste med de ting, jeg skulle undgå. Lægen vendte alting på hovedet. Det jeg kunne lide, skulle jeg nu undgå. Det jeg hidtil havde gået udenom, sku jeg nu ku` li`.

Ingen fede sager, ingen slik, ingen alkohol, kun lidt vin.

Højst 5 gram sukker ad gangen.

Seks små regelmæssige måltider hver dag og en halv times daglig motion.

Hvordan skulle jeg kunne forene det med et arbejde som medlem af EU-parlamentet, som skiftevis mødes i Bruxelles og Strasbourg og indebærer ufatteligt mange rejser?

Jeg havde fået sukkersygen under Poul Nyrups folkeafstemning om udskiftningen af kronen med euroen i år 2000. Kampagnen blev til for mange franske hot dog før alt for sene måltider. Det er desværre meget svært at spise sundt, når man er på farten.

Hvorfor går DSB-kioskerne ikke mere foran med sunde fastfoodmåltider?

Hvorfor beder man ikke flyselskaberne servere sund mad?

Hvorfor tager fødevareministeren ikke en forhandling med McDonald’s og Burger King?

Hvis frivillighed ikke rækker, kan der suppleres med regler, skat og afgifter.

Nogle af os er svært disponerede for diabetes fra fødslen. Ved nærmere eftersyn er den godt udbredt i min fars familie. Jeg har fire drenge. De to har min kropsform og vil måske også få diabetes. De to har min slanke kones og elsker naturligt de grønne sager, som vi diabetes-disponerede begrænser til fordel for et federe og sødere liv.

Hvis vi registrerede diabetes i familien hos lægerne, ville det blive meget lettere at forebygge sygdommen ved at tage en åben samtale med diabetes-kandidaterne.

Vi har 130.000 registrerede diabetikere i Danmark og endnu flere, som ikke ved det. Vi koster allerede nu 13 milliarder kroner for hospitalerne. Diabetes kan udvikle sig til en epidemi med måske 800.000 danskere som patienter.

Kort efter min sygdom mødte jeg en lægeven, der da havde haft diabetes i 37 år og kaldte den for »verdens sundeste sygdom«. Vi skulle bare gøre det, som alle andre mennesker også bør gøre: motionere og spise sundere.

Hverken mere eller mindre, så enkelt – og svært – er det. Jeg taber hver dag drabelige slag mod alskens lækker lokkemad. Jeg er fast besluttet på aldrig at købe pølser, men falder af og til i. Jeg siger, jeg vil ikke, og går lige hen og køber det, jeg ikke vil. Slik går jeg udenom, lige til jeg fristes igen. Alkohol drikker jeg aldrig, øl uhyre sjældent, men vin vil jeg nødig undvære et par gange om ugen. Det går an med et par glas, når man lærer at drikke mere vand end vin. Det er let at holde sig ædru ved receptioner med masser af vand. Koldt vand med isterninger smager ligefrem skønt.

Server altid koldt vand i stedet for eller sammen med sodavand, øl, vin og alkohol.

Fjern al sukkervand fra skoler og kantiner. Opsæt i stedet fontæner med iskoldt vand.

Hold fast i den gode kvalitet i dansk grundvand, så vi fortsat kan drikke den direkte fra hanen.

For tiden sidder jeg i et forligsudvalg i EU og prøver at undgå nogle pesticider, som EU vil have os til at tillade i grundvandet. Connie Hedegaard slås med et pesticid-direktiv, som også vil tillade mere sprøjtegift. Grundvand skal behandles som guld.

Velsmagende koldt vand før og under alle måltider er måske det allervigtigste, vi skal organisere, hvis vi vil begrænse indtaget af kalorier. Diabetes er en livsstilssygdom, fordi vi spiser alt for meget sukker og fedt. Behandlingen er dyr og besværlig hos den enkelte. Det er meget billigere at forebygge ved at gøre det attraktivt at drikke og spise sig rask. Hvorfor ikke starte med at fjerne alle tilskud til udbredelse af diabetes? EU’s landbrugspolitik fremkalder direkte mere sygdom med vores milliardstøtte til udbredelse og billiggørelse af sukker, fedt, alkohol og tobak.

Først lægger EU et loft over de afgifter, vi selv må opkræve for tobak og alkohol. Dermed øges udbredelsen af de skadelige stoffer, særligt til unge, hvor prisen spiller en stor rolle for forbruget.

Dernæst betaler vi gennem EU direkte tilskud til produktion af fedt og sukker. Skolemælk får dobbelt så meget i tilskud til den fede sødmælk som til den sundere skummetmælk og kærne. Kakao-sukker-mælk får tilmed også tilskud fra EU’s skatteydere.

Fjern samtlige tilskud til sukker, fedt, alkohol og tobak. Det forslag har jeg fremsat i EU-parlamentet. Budgetudvalget skal snart stemme om det.

De generelle landbrugstilskud favoriserer de usunde landbrugsvarer. EU betaler mest til det usunde animalske landbrug. Det bliver til 12 kroner til hver ko hver dag – det samme som halvdelen af Jordens befolkning må klare sig for.

Indgreb for frugt og grønt går ud på at holde priserne kunstigt oppe, selv om udbredelsen af billig frugt og grønt vil være den allerbilligste medicin mod alle livsstilssygdomme. Som sukkersyg må jeg kun spise tre stykker frugt om dagen. Andre kan roligt spise sig mætte i frugt og grønt. Men det er meget dyrt i Danmark at købe frugt og grønt i butikkerne. Den billige frugt har ofte sprøjterester og minder fra et syrebad. Jeg glemmer aldrig et par æbler, jeg havde stående i en varm lejlighed i Bruxelles et helt år. Æblerne så stadig friske ud, indtil jeg åbnede for den sminkede råd. Frugt skal gøres både bedre og billigere.

Brug EU-princippet om, at forureneren skal betale gennem afgifter på sprøjtemidler og/eller ved at begrænse eller helt fjerne skat og afgifter på økologisk frugt og grønt.

Lad enhver haveejer lovligt kunne sælge alt grønt sort.

Lad os få boder ved vejene og salg af sund mad, frugt og grønt – f.eks. gulerødder – i pølsevogne, fastfoodforretninger og kafeer.

Lad virksomhederne købe frugt til medarbejderne.

Uddel gratis frugt i skoler og institutioner.

Fjern EU’s tilskud til opkøb og ødelæggelse af frugt og giv i stedet pengene til gratis frugt til skoler og institutioner.

Og giv os i dag vort daglige brød. Jeg har friskt hjemmebagt groft rugbrød i bagagen, hver gang jeg flyver på arbejde. Jeg sætter det i køleskabet og tager en skive hver tredje time, gerne med lidt stærk blå ost. Det giver masser af smag for få kalorier. Jeg kan købe godt rugbrød hos bageren, men sjældent i supermarkedet, selv om der findes ufede fabriksbrød.

Sælg friskbagt groft rugbrød i supermarkederne hver dag og server den i alle kantiner.

Snak med bagerne og brødfabrikkerne. Få dem til at reklamere