0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiske valg - økonomiske prioriteringer

Hvordan løser vi verdens problemer? Danmark kan bane vejen for de rigtige økonomiske prioriteringer ved at skabe et klart grundlag for de nødvendige valg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmark er et rigt og velmenende land – vi vil gerne gøre godt i verden.

Vores bidrag består i væsentlig grad af en ulandsbistand, der er blandt verdens største (målt i procent af BNI) og en efter vores størrelse substantiel deltagelse i fredsbevarende missioner. Alligevel – og hvor meget vi end gerne vil være med til at påvirke verden til det bedre – må vi også affinde os med, at vi altid vil være en af de mindre aktører.

Men vi har også en anden påvirkningsmulighed. Vi har altid forsøgt at bidrage med stærkt fagligt baserede og fornuftige tiltag til diskussionen om verdens problemer og prioriteter. Her betyder vores størrelse langt mindre, fordi det basalt set drejer sig om fokuserede forskningsbidrag. Grundlæggende mener jeg, at en væsentlig del af Danmarks indsats i verden kan og bør være at arbejde for at skabe et klart grundlag for at træffe gode valg. En væsentlig del af den indsats består i at bruge og udbrede redskabet Copenhagen Consensus. Det kan både hjælpe verden, sikre bedre udnyttelse af vores ressourcer og samtidig understrege Danmarks stadige fokus på at forbedre udsigten for de dårligst stillede i verden.

Basalt set er Copenhagen Consensus en simpel proces til at opnå en klar og simpel skitse af de bedste løsninger på givne problemer.

Det første Copenhagen Consensus-møde blev gennemført af Institut for Miljøvurdering i 2004, da 38 internationale forskere kastede sig ud i debatten om noget så jordnært og samtidig højtflyvende som, hvordan vi bedst kan løse verdens store problemer.

Til Copenhagen Consensus-mødet havde ti anerkendte forskere udarbejdet videnskabelige papirer om ti alvorlige problemer fra sult og manglende rent drikkevand til sygdomme og klimaforandringer. De fortalte os om problemernes størrelse og angav de mange mulige løsninger. Men helt afgørende gav de os overslag over, hvor meget hver løsning ville koste, og hvor meget godt den ville gøre.

Disse ti forskere kom til København og fremlagde deres resultater. Yderligere tyve fremtrædende forskere var bedt om at opponere mod papirerne. De tyve var også i København. Hertil kommer holdet på otte økonomer, heraf fire nobelpristagere. Dette drømmehold havde til opgave at se på tværs af de ti områder og prioritere de bedste løsninger.

Hvorfor lige økonomer? Det er der flere, der har sat spørgsmålstegn ved. Men emnet for Copenhagen Consensus er prioritering, og økonomers ekspertise er økonomisk prioritering. Ligesom klimatologer er bedst til at vurdere klimaet og malariaeksperter ved mest om malaria. Men hvis vi overlod det til klimatologer og malariaeksperter at prioritere mellem tiltag over for drivhuseffekten og tiltag over for smitsomme sygdomme, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad de hver især ville finde vigtigst. Derfor økonomer.

Udgangspunktet for Copenhagen Consensus er, at der ikke er midler til alle vores ønsker, og at der derfor hver dag foretages politiske valg. Men i de politiske prioriteringer indgår sjældent en samlet afvejning af effekter og omkostninger ved at løse ét problem i forhold til et andet. Prioriteringen sker ofte i en uigennemskuelig kamp om mediers, befolkningers og politikeres opmærksomhed. Trods gode intentioner er der en stor vilkårlighed i beslutningstagningen. Ideen med Copenhagen Consensus er at bidrage til, at denne vilkårlighed bliver mindre. Vigtige politiske beslutninger bør ikke tages vilkårligt, men basere sig på fakta og viden.

Vi bad drømmeholdet om et helt konkret resultat. Om at finde de bedste løsninger. Om at rangordne virkelige løsninger for virkelige mennesker i den virkelige verden. Hvis vi havde 50 milliarder dollar ekstra at gøre godt med, hvilke problemer skulle vi så løse først? Det var det spørgsmål, topøkonomerne skulle besvare. De fik fem dage til gennem en intens faglig diskussion at nå frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store problemer.

Måske var det mest imponerende resultat fra den første Copenhagen Consensus, at det lykkedes at opnå konsensus. De otte økonomer var overraskende enige om resultatet. Det positive budskab fra et enigt panel er, at der er meget, vi kan gøre. De bekræftede, at det er en god investering at forbedre vilkårene for verdens milliarder af fattige.

Ekspertpanelet nåede frem til, at de bedste løsninger lå inden for hiv/aids, sult, manglende frihandel og malaria.

Verden bør først og fremmest satse på at kontrollere hiv/aids. Omkring 28 millioner sygdomstilfælde kan forhindres frem til 2010. Det vil koste 27 milliarder dollar. For hver dollar vi bruger, ville vi gøre omkring 40 dollar godt i verden. Aids er et fremtrædende eksempel på, at det er en god investering at forebygge sygdomme.

Nummer to på listen var fejlernæring. Sygdomme, der skyldes mangel på jern, zink, jod og A-vitamin kan afhjælpes ved kosttilskud. Det vil give et exceptionelt højt udbytte i forhold til omkostningerne – for hver dollar investeret vil vi gøre omkring 30 dollar godt. Eksperterne anbefaler, at der investeres 12 milliarder dollar til at afhjælpe dette problem. I dag mangler omkring 3,5 milliarder mennesker jern.

Frihandel blev nummer tre på eksperternes liste. Omkostningerne ved at indføre frihandel vil være meget lave. Gevinsterne vil derimod være enorme, op til 2.400 milliarder dollar om året – og halvdelen vil tilgodese den tredje verden. For hver dollar vi investerer,