0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En dag i Bolzano

Brev fra et hjørne af Europa, hvor flere sprog har lige ret, og hvor en ganske voldsom historie er afløst af flerkulturel velfærd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Piazza Walther fungerer som »dagligstue« for den norditalienske by Bolzano, som år efter år ligger i toppen af listerne over de italienske byer, hvor man lever bedst.

Her ligger cafeerne side om side og byder på te, chokolade, sachertorte og aviser på stok, så man, mens man nyder en lille formiddagsforfriskning, kan føle sig hensat til dengang før Den Store Krig, da Bolzano først og fremmest hed Bozen og var en del af det østrigske kejserrige.

Den smukke plads, som i andre mellemstore italienske byer typisk ville være opkaldt efter det italienske sprogs fader, Dante Alighieri, er her opkaldt efter den store tyske middelalderdigter Walther von der Vogelweide, som i hvert fald i Bolzano menes at stamme herfra.

Siden 1877 har pladsen været prydet af en fornem statue af Walther. Den vil jeg gerne fotografere, men da jeg stikker hånden i lommen, er kameraet væk. Efter en del mere og mere hektisk klappen op og ned ad mig selv iler jeg tilbage til den kiosk i Via degli Argentari, hvor jeg et øjeblik lagde kameraet fra mig på disken, mens jeg betalte mine eksemplarer af den italiensksprogede lokalavis L’Alto Adige og dens tyske modstykke Dolomiten, Tagblatt der Südtiroler. De to kunder, der var i forretningen samtidig med mig, er væk, og indehaveren har ikke set mit kamera eller i øvrigt bemærket noget usædvanligt. Der er ikke andet at gøre end at ærgre sig, foretage den rituelle politianmeldelse og passe bedre på en anden gang.

Jeg henvender mig til et par politibetjente på gaden, men de viser sig at tilhøre et særligt miljøpoliti under den autonome provins Bolzano-Alto Adige/Bozen-Südtirol og henviser høfligt til deres kolleger i det nationale carabinieri-korps, som har til huse i en imponerende bygning i Via Dante.

Via