0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvorfor er hiv ikke standset?

I år vil 4 millioner blive smittet med hiv, heraf over 100 danskere – det er World Aids Day.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Lars Hansen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rundt om på kloden mindes man denne dag aids-epidemiens ofre, og man gør status over hiv/aids-situationen.

Siden det første tilfælde af aids blev rapporteret i 1981, har hiv-virusset resulteret i omkring 65 millioner smittede og 25 millioner dødsfald. Alene i år vil der dø cirka 3 millioner mennesker af aids, og cirka 4 millioner vil blive smittet med hiv.

Hiv/aids har mere end nogen anden sygdom vist, hvor stor sundhedskløften kan være mellem forskellige lande og endda mellem forskellige grupper i de enkelte lande. I mange lande er hiv-diagnosen fortsat synonym med en dødsdom. Andre steder bliver livet besværliggjort af medicin, der kan have bivirkninger, krav om sikker sex og endog – for nogle – stigmatisering og tab af relationer, men medicinen kan holde hiv-virusset i skak, og livet bliver ikke nødvendigvis kort.

Årets World Aids Day-tema er ’Stop Aids, Keep the Promise – Accountability’. Keep the promise betyder, hold løftet. Accountability betyder ansvarlighed, både i den forstand at man skal stå ved sit ord, og at man kan drages til ansvar for det. Sidste år var temaet ligeledes ’Hold løftet’. At det nu gentages med den lidt bitre eftertanke ’ansvarlighed’ tjener til at understrege, at hiv og aids for længst burde være om ikke udryddet, så i hvert fald stærkt på retur, og at der er nogen, der bør stilles til ansvar for den manglende fremgang. Den nyeste rapport fra Verdenssundhedsorganisationens hiv-program, UNAIDS, viser at antallet af hiv-smittede på verdensplan fortsat vokser. Direktøren for World Aids Campaign, Marcel van Soest, påpeger, at stigningen i antallet af smittede er et tegn på brudte løfter. Han minder om, at repræsentanter fra alle FN-medlemslandene har lovet at arbejde for at vende udviklingen i hiv-spredningen, og at det ikke er viden, der mangler for at holde løftet, men vilje og handling.

På det globale plan er det mest akutte problem, at millioner af hiv-smittede ikke har adgang til den kombinationsmedicin, der kan holde hiv-virusset i skak og hermed redde liv. Kun en del af WHO’s plan om, at 3 millioner hiv-smittede i lav- og mellemindkomstlande skulle være i behandling ved slutningen af 2005, er lykkedes.

I den fattige del af verden er over tre fjerdedele af dem, der har brug for kombinationsmedicin, ikke i stand til at skaffe den. Store penge er på spil i kampen for at skabe – og opretholde – adgang til billig kopimedicin, og den politiske vilje har ikke været stærk nok blandt verdens ledere til at opfylde løfterne i den såkaldte Dohadeklaration fra 2001, nemlig at skabe internationale handelsregler, der støtter det enkelte lands ret til at beskytte folkesundheden, her forstået som adgang til hiv-behandling til dem, der behøver det.

Ikke kun de, der allerede er hiv-smittede, har brug for, at der findes adgang til behandling. Kombinationsbehandlingen nedsætter antallet af virus hos den smittede og gør dermed også vedkommende mindre smitsom. Dette er en vigtig faktor i samfund, hvor det også kniber med muligheder for forebyggelse. Og muligheder for forebyggelse mangler i høj grad i den fattige del af verden.

En stor del af verdens hiv-smittede mangler muligheder for at forhindre smittespredning. Det drejer sig både om viden om, hvordan hiv smitter, adgang til gratis testning, mulighed for at skaffe og anvende kondomer, manglende adgang til rene injektionssprøjter samt adgang til medicin, der effektivt forhindrer mor-barn-smitte. Endelig er blodprodukter og hospitalsprocedurer fortsat ikke hiv-sikrede i store dele af verden.

Ikke kun økonomi forhindrer effektiv forebyggelse. Kulturelle, politiske og ikke mindst religiøse normer spiller en afgørende rolle. I mange samfund har en kvinde ikke mulighed for at sige fra over for sex, hun ikke selv ønsker at dyrke. Endnu mindre muligheder har hun for at beskytte sig mod smitte ved at kræve, at partneren bruger kondomer. Kondomer bliver i visse kulturer opfattet som udstyr, der hører hjemme hos prostituerede, og som det er yderst fornærmende at forlange brugt af en ægtefælle.

I andre kulturer bliver kondomer opfattet som uhellige. Den katolske kirke, som har fodfæste i store dele af den fattige verden, er splittet mellem pavens bandlysning af kondomer og ønsket om at beskytte de svage.

Også dele af den protestantiske kirke er meget imod kondomer. Så meget, at det amerikanske hiv-hjælpeprogram, PEPFAR, der på verdensplan står for en stor del af den økonomiske støtte til arbejdet mod hiv, foretrækker at støtte programmer, der promoverer seksuel afholdenhed frem for kondombrug.

Endelig er det at tale åbent om seksualitet fuldstændig utænkeligt i mange samfund. Seksualitet er så tabuiseret, at det flere steder i Afrika er under halvdelen af unge under 25 år, der har nogen idé om, hvordan hiv smitter, og hvordan man forhindrer at blive smittet. Det er specielt slemt i de samfund, hvor tabuet ikke omfatter selve det at have sex, men kun det at tale om det.

I Danmark erforholdene helt anderledes. Her er alle hiv-smittede med opholdstilladelse sikret retten til gratis behandling. Denne ret gælder godt nok ikke for hiv-smittede uden opholdstilladelse, f.eks. prostituerede fra afrikanske og østeuropæiske lande, som er bragt illegalt hertil. Ud over retten til behandling har vi i Danmark ret til gratis testning, kendskabet til, hvordan man undgår hiv-smitte er generelt højt i befolkningen, og meget højt blandt den gruppe, der er mest udsat for hiv: mænd, der har sex med mænd.

Der er nem (og i visse tilfælde gratis) adgang til kondomer og adgang til såkaldt PEP-behandling (intensiv forebyggende behandling efter udsættelse for hiv). Endelig er alle blodprodukter underlagt streng kontrol, og hiv-smitte er ikke sket ad denne vej i Danmark i over 10 år.

Danmark er da også blandt de lande, der med størst held har formået at bremse hiv/aids-epidemien i den heteroseksuelle del af befolkningen. Gennem de sidste fem år er under 50 personer per år smittet via heteroseksuel kontakt i Danmark. Endnu lavere er tallet for smitte via intravenøst stofmisbrug, og mor-barn-smitte er yderst sjælden i Danmark.

Hovedparten af de mennesker, der bliver hiv-smittede i Danmark, er mænd, der har sex med mænd, knap 100 per år. Dette tal har i modsætning til alle de førnævnte grupper ikke vist tegn på at mindskes.

Årsagerne til, at hiv-epidemien fortsat hærger blandt mænd, der har sex med mænd i Danmark, er flere. Her skal blot nævnes to: utilstrækkelig kondombrug ved især analsex og utilstrækkelig testning.

Når årsagerne til utilstrækkeligt kondombrug analyseres, fokuseres der ofte på såkaldt behandlingsoptimisme, altså at de pågældende ikke længere er tilpas bange for hiv til at sikre sig, at kondomet er på plads hver gang. Herudover gør flere andre mekanismer sig formentlig gældende. Hiv har været her i 25 år, og vi har til en v