0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man kan, når man vil!

Vi har stirret os blinde på dårlige gennemsnit og kritik af skolen. Nu er det tid til at sætte fokus på skolens og lærernes kvaliteter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg vil ønske, at det nye år bliver et vendepunkt i samarbejdet mellem lærere, kommuner og stat.

Jeg er klar. Det håber jeg også, I er. Lad os få en positiv dagsorden til at afløse den lidt for negative dagsorden, der har præget debatten i de forløbne år. Lad os bruge lovgivningens nye muligheder, de nye redskaber, til at skabe respekt om skolen og ikke mindst lærergerningen.

I året, der er gået, vedtog Folketinget to vigtige skolelove: en ny lov om folkeskolen og en ny læreruddannelseslov. I skal styrke evalueringen, skrive elevplaner, kommunerne skal lave kvalitetsrapporter, og der er afgangsprøver i nye fag. Det er gået stærkt, og det er meget på en gang. Jeg ved det godt.

Men nu er rammerne på plads, og lad os tage hul på et nyt år og arbejde sammen om det, vi brænder for: at lave verdens bedste folkeskole, hvor alle unge er med. Hvor vi sikrer, at alle unge kan klare sig fremover. Også de tosprogede og de svageste unge.

Det er tid til at lægge skoledebatten om. Længe nok har vi stirret os blinde på de dårlige gennemsnit og kritik af skolen i almindelighed.

Nu er det tid til at sætte fokus på skolens og lærernes kvaliteter og på den gode praksis, der allerede findes. Vi skal ikke opfinde den gode skole. Den er der allerede. Vi skal bare blive bedre til at dokumentere den gode praksis, så vi kan sætte fokus på det, der virker. Både på landsplan og i den enkelte klasse. Det er det vigtigste formål med de nye test. De løser ingen problemer i sig selv, men rigtigt brugt kan de bidrage til opbygningen af en stærkere evalueringskultur og øge vores viden om, hvad der virker.

Sagt på en anden måde: Alle problemer i skolen er jo løst – et eller andet sted eller mange steder i landet. Det gælder om at finde frem til det og dokumentere det, så det kan inspirere og skabe professionel stolthed.

Nogle MÅNEDER før årsskiftet fik jeg verbale tæsk, fordi jeg var citeret for at sige, at lærerne havde jamret sig ned ad rangstigen i befolkningens anseelse (som en meningsmåling netop havde angivet).

Det var midt i al kommune- og daginstitutionsballaden, hvor lærerne jo netop ikke nedlagde arbejdet, og det skal I have tak for. Derfor kom offentliggørelsen af den flere uger gamle udtalelse på et meget dårligt tidspunkt.

Da jeg læste, hvordan jeg var blevet citeret, ringede jeg straks til Ritzaus Bureau og til Anders Bondo Christensen, der sad til møde i hovedstyrelsen. Jeg sagde, at hvis jeg havde sagt det på den måde, så trak jeg det tilbage.

Men resten af min udtalelse stod jeg ved, nemlig at det er bedre at sætte fokus på det, vi kan, frem for at overdrive det, vi ikke kan i skolen. Min beklagelse blev bragt, men – som det jo er med dementier – så blev det bragt som en lille note langt inde i bladet Folkeskolen. Og hvor mange mon så det?

Danmarks Radios tidligere generaldirektør Christian Nissen, sagde på årets Sorø-møde: »Vi skal stoppe proletariseringen af lærerne«. Anders Bondo Christensen har talt om noget lignende som formand for lærerne. Det er efter min mening en god målsætning, der også har at gøre med respekt for lærernes faglighed. En respekt, man ikke altid finder hos forældrene og andre.

Jeg har den største respekt for lærergerningen. Jeg er ud af en udpræget lærerfamilie og har selv levet af at uddanne lærere! I har et af samfundets vigtigste job. Når jeg er inviteret til at holde taler rundt omkring i landet, forsømmer jeg ingen lejlighed til at fremhæve og rose de mange gode eksempler på fremragende undervisning i folkeskolen. De bæres frem af engagerede lærere og skoleledere. Dem skal vi fremhæve og påskønne.

Vi har i regeringen lagt nogle rammer og redskaber ud til jer. Nu skal I tage bolden op og bruge de muligheder, det giver. Med kommunalreformen har vi fået 98 nye storkommuner, der har størrelsen og kræfterne til at løfte de opgaver, som kommunerne har fået ansvaret for. Kommunerne har fået mere selvstændighed. Alt ansvar for skolerne er nu samlet i kommunen. Nu er vi klar til at tage fat på de udfordringer, som I kender, og som vi har hørt om til hudløshed i de seneste år.

Op mod 17 procent af de elever, der går ud af folkeskolen, læser så dårligt, at de har svært ved at tage en uddannelse.

Mere end hver tredje af de tosprogede elever kommer aldrig videre end til folkeskolen. Og noget tyder på, at de endda klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres forældre. Det er en katastrofe!

Vi ved alt for lidt om, hvad der virker i undervisningen, fordi vi ikke har været gode nok til at skrive det ned og dokumentere det. Det er derfor, vi nu skal benytte de nye nationale test. Ikke fordi testene i sig selv gør nogen forskel. Men fordi vi skal vide, hvad der virker i undervisningen.

Andre udfordringer er kommet til:

I november 2006 viste en ny undersøgelse, at mange af jer oplever, at der er flere problembørn end tidligere, og at eleverne er blevet mindre sociale over for hinanden. Det er selvfølgelig bekymrende. Men jeg er enig med de skolefolk, der har meldt ud, at man ikke må tolke den nye undersøgelse alt for dystert. Der er også en række positive ting ved den nye udvikling.

Eleverne er mere selvstændige, og de tør sige deres mening. Jeg får besøg fra hele verden – Korea og Kina f.eks. – fordi de gerne vil høre om, hvordan vi får vores elever til at arbejde selvstændigt.

De danske elever kan samarbejde, de er selvstændige, de har stor selvtillid, og de er glade for at gå i skole. De lærer at løse problemer, de kan samarbejde. Det er et stærkt brand for Danmark!

Og hvordan lærer de det bedst? Ved at skolerne har den rigtige kombination af faglighed og alsidig personlig udvikling. Det ene forudsætter det andet. Jeg glæder mig også over Kommunernes Landsforenings undersøgelse, der for nylig viste, at det trods alt stadigvæk er samværet med eleverne, der giver jer den største arbejdsglæde. Mange skoler arbejder aktivt med at gøre eleverne mere sociale. For nylig gav jeg undervisningsmiljøprisen til en skole i Mou, fordi de arbejder med noget, de kalder ’girafvenner’. Det betyder, at de store elever sørger for at hjælpe og lege med de mindre elever i frikvartererne. Det giver mindre mobning, og det lærer de store elever noget om at tage et socialt ansvar.

Vi har et godt udgangspunkt. Jeg ved, at der allerede evalueres meget i folkeskolen. Og at I følger jeres elever tæt. Der testes, samtales, observeres osv. Men vi har måttet konstatere, at den viden, der er blevet skabt, ofte har været usystematisk og flygtig. Det har både OECD og Danmarks Evalueringsinstitut peget på. Vi har ikke været gode nok til at lære af hinanden og sprede de gode eksempler.

Test og elevplaner betyder ikke mere evaluering. Det betyder, at kvaliteten af evalueringen skal forbedres. Test er et redskab, ikke noget, der i sig selv har værdi.

Vi skal sikre, at evalueringerne bliver dokumenteret og skrevet ned, så vi ved, hvad der virker. Derfor indføres 10 obligatoriske nationale test: 4 i læsning, 2 i matematik, og 1 i engelsk, fysik/kemi, geografi og biologi. De første tre introduceres allerede i maj måned i år (matematik i 6., dansk/læsning i 8. og fysik/kemi i 8. klasse).

Testene vil kun fylde cirka en promille af tiden i et barns samlede skoleforløb. Eleven skal kun bruge én time om året på test i gennemsnit. Den obligatoriske testning vil samlet set udgøre 10 gange 45 minutter ud af de i alt cirka 7.000 klokketimer, som et helt skoleforløb udgør.

Testene er computerbaserede og ’adaptive’. Hvis man kan besvare opgaverne, går man videre til de lidt sværere – hvis ikke man kan svare, får man et spørgsmål, der er lidt lettere. Derfor er der ikke to test, der bliver ens i en klasse. Og det vil være umuligt at indrette undervisningen efter dem.

Testresultaterne kan hverken bruges til at stemple børn eller rangordne. De er fortrolige og må ikke offentliggøres. Lige før jul var over 235 skoler og 18.000 elever og deres lærere med til at afprøve mange af de testspørgsmål, der skal indgå i de tre første test. Jeg var selv med på en skole i Gladsaxe for at prøve dem. Der var faktisk et af spørgsmålene, jeg ikke kunne svare på, selv om jeg er matematiker. Jeg syntes generelt, at opgaverne var lidt svære. Og det er jo netop for at kunne justere dem, at vi har lavet sådanne prøveforløb.

De nationale test er blevet kritiseret for, at de vil målrette undervisningen mod testene. Men jeg kan ikke se, at der er noget galt i, at testene sætter fokus på bestemte mål i undervisningen, sådan at børnene for eksempel lærer at læse. Det er da kun godt.

Læsning er alle fags moder. Hvis vi ikke tidligt får konstateret, hvem der har brug for ekstra hjælp til at blive bedre læsere, så risikerer vi, at 16-17 procent af de unge fortsat får store vanskeligheder ved at tage en uddannelse efter folkeskolen. Skolen spiller en central rolle for nedbrydningen af den negative sociale arv. Det kan indførelsen af test medvirke til. Det at kunne læse er det vigtigste af alt i skolen, og hvis nogen siger »Jamen, så lægger I jo mere vægt på læsning end på andre kompetencer«, så er svaret: »Det er lige det, vi gør«. For hvis eleverne ikke kan læse, kan de godt glemme alt det andet.

Jeg er overbevist om, at I som professionelle lærere udmærket vil være i stand til at vægte jeres undervisning. De Fælles Mål vil fortsat angive den brede vifte af mål, som lærerne er forpligtet på. Testene vil kun afspejle dele af disse mål.

Netop nu er jeg i gang med at følge op på anbefalingerne fra udvalgene for læsning, engelsk, matematik, naturfag og samfundsfag, kristendomskundskab og historie. Alle udvalgene har været enige om at anbefale, at målene for undervisningen skal fremstå klarere.

De nye test løser ingen problemer i sig selv. En gris bliver ikke federe af at blive vejet. Et barn bliver ikke meget dygtigere af at blive testet. Testene er redskaber til forbedring og fokusering af undervisningen.

Et andet redskab til styrkelse af evalueringskulturen er de nye elevplaner. Alle elever får fremover en elevplan. I Sverige har det kørt et år nu med den svenske lærerforenings fulde støtte. Flere danske skoler har påvist, at det kan lade sig gøre uden for meget ekstra bøvl, når først det er indarbejdet og har fundet de rette proportioner.

Elevplanen viser resultatet af evalueringen i alle fag, og den viser, hvordan I som lærere har tænkt jer at følge op i undervisningen. Og hvad eleverne og forældrene kan gøre for at hjælpe til.

Elevplanerne sikrer, at ingen elever bliver ladt tilbage på grund af utilstrækkelig og usystematisk viden om deres udbytte af skolens undervisning.

Afgangsprøverne er blevet gjort obligatoriske, og antallet af prøvefag er udvidet. Det er gjort for at understrege vigtigheden af de mål, der gælder.

Lærerkvalifikationerne er afgørende. Derfor har regeringen i dette efterår besluttet, at der de næste tre år skal afsættes 55 millioner kroner til uddannelse af én læsevejleder pr. folkeskole. Derudover er der afsat 150 millioner kroner til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk og 25 millioner til efteruddannelse af skoleledere. I alt 230 millioner kroner ekstra til at styrke fagligheden.

I dag kan vi også fejre, at den nye læreruddannelse er trådt i kraft.

Tiderne skifter – i 1791 åbnede der er nyt skolelærerseminarium på ’Blågårds’ uden for Københavns Nørreport. Dengang var uddannelsen treåring, og fagkredsen var meget omfattende, den rakte fra bibelhistorie og dansk til biavl og podning.

Den læreruddannelse, vi møder i dag, afspejler vor tids behov. Der vil værre færre linjefag, og de, der er, bliver tungere og får mere plads.

I dansk og matematik skal de studerende specialisere sig i alderstrin.

Undervisningsdifferentiering, klasserumsledelse og skole-hjem-samarbejde vil stå centralt ligesom evaluering og dokumentation af undervisningsforløb.

Der er mere nyt på vej. Inden jul gik vi i gang med at arbejde med en ny styrket skolestart. Vi tager nu konsekvensen af, at stort set alle børn går i børnehaveklasse, og gør det obligatorisk for de under 1 procent, der ikke er kommet med endnu.

Vi arbejder også hen imod at give eleverne i børnehaveklassen chancen for at starte på lære at læse. Vi vil gerne have, at der bliver omkring en times dansk om dagen.

Vi skal vænne os til, at der fremover er både lærere og pædagoger i børnehaveklassen. Men den særlige pædagogik i børnehaveklassen skal bevares. Børnehaveklasseåret skal både være leg og læring i passende doser.

Jeg tror på, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere i endnu højere grad vil kunne udnyttes i indskolingsårene. Der er brug for mere overlap! Man kan, når man vil! Det bekræftes jeg i gang på gang. Der findes jo ikke det problem, der ikke er fundet en løsning på et eller andet sted i den danske skoleverden.

Der er en grund til, at vi snart har verdens bedste folkeskole. Det er jer, jeres indsats og professionelle dygtighed, der gør forskellen. Danmarks Lærerforening har et professionsideal. Der står, at en lærer aldrig må forlade sig på rutiner. Læreren må bestandigt udøve dømmekraft og evne til fornyelse og udvikle sin faglighed. Jeg er fuldstændig enig og opfordrer til, at vi sætter fokus på de gode eksempler og bruger dem til inspiration.

Som billede på det nye år bruger H.C. Andersen i et af sine eventyr en postvogn med alle årets tolv måneder som passagerer.

Postvognen holder i den kolde nat ved byens port og venter på adgang. Vagtkaptajnen lader månederne passere én for én.

Fortælleren slutter eventyret med en besked til os læsere: »Når et år er omme, skal jeg sige dig, hvad de Tolv har bragt dig, mig og os alle sammen. Nu ved jeg det ikke, og månederne ved det nok heller ikke selv«.

Og sådan er det jo – vi ved ikke på forhånd, hvad det nye år bringer. Vi har sat retningen for folkeskolen. Men det er jer, som kan sikre, at det kommer til at fungere derude i virkeligheden – i skolens hverdag og sammen med børnene.

Jeg er sikker på, at I vil klare det på bedste vis. For udgangspunktet er godt. Jeg ved, at der arbejdes rigtig godt og professionelt på utallige skoler. Det skal I roses for, og det skal I have tak for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere